Hvad er op og ned omkring de grønne elcykler

Lyngby-Taarbæk kommune har svaret på vores henvendelse om de grønne elcykler.

Vi har alle set de mange grønne cykler der dag og nat lyser op i landskabet. I den forbindelse er vi ved på avisen at undersøge hvordan denne ordning er skabt og hvordan  hvordna beslutningen har været   og på hvilken baggrund de forskellige hubs er placeret og anttallet af cykler m.m. Vi er mange der har set cyklerne ligge i landskabet rundt omkring i kommunen.
Vi er ikke færdig med vores egen undersøgelse men har modtaget et brev fra
Søren Winther Hansen (Civilingeniør) som er ansat i Lyngby-Taarbæk kommune

Søren Winther Hansen har skrevet  følgende kommentar til vores forespørgsel.

Svaret er angivet i dets fulde længde.

Delecykelprojekt i Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune deltager i Region Hovedstadens delecykelprojekt. Som en del af projektet vil delecykler blive placeret i de deltagende kommuner fra 1. september 2024 til 31. december 2025. I Lyngby-Taarbæk Kommune forventes det, at der vil være 380 delecykler til rådighed på ethvert tidspunkt.

Kommunen har udarbejdet denne information vedrørende projektet på kommunens hjemmeside:
https://www.ltk.dk/om-kommunen/nyheder/nu-kan-du-hoppe-paa-en-el-delecykel-i-lyngby-taarbaek-kommune

Som en del af projektet har Kommunen indgået en samarbejdsaftale med delecykel-udbyderen DOTT. Aftalen er gældende inden for kommunegrænsen. Aftalen fastlægger blandt andet, at DOTT har ansvaret for at sikre driften af cyklerne, flytte uhensigtsmæssigt parkerede cykler inden for 72 timer efter kommunens anmodning, og at alle cykelture skal starte og slutte i en af de på forhånd aftalte hubs.

Siden forsøgsperioden begyndte, har forvaltningen modtaget 12 henvendelser fra borgere, som har klaget over, at cyklerne enten var parkeret til gene for færdslen eller uden for de aftalte hubs. Derudover har forvaltningen bemærket flere opslag på Facebook, der beskriver samme problematik.

Forvaltningen har på baggrund af disse henvendelser kontaktet DOTT med henblik på at få rettet op på de pågældende forhold. Flere steder har kommunen stillet krav om at reducere antallet af cykler i visse hubs for at sikre bedre fremkommelighed.

Det er desuden konstateret, at DOTT’s cykler i mange tilfælde, ifølge deres app, ikke er placeret inden for de aftalte hubs. Forvaltningen har påpeget dette overfor DOTT, og stillet krav om at cykler der er parkeret uden for de aftalte hubs fjernes eller rykkes til de aftalte hubs hurtigst muligt. Forvaltningen har den 18. september testet en delecykel, og ved denne test var det ikke muligt at afslutte sin tur når man var udenfor de aftalte hubs.

Forvaltningen holder første statusmøde med projektledelsen og DOTT i uge 39, efter cyklerne er kommet på gaden. På mødet vil kommunen blive introduceret til den foreløbige turdata, som vil give indsigt i cyklernes anvendelse. Samarbejdet vil også blive drøftet, og forvaltningen agter at kræve, at der indføres parkeringsforbudszoner i hele kommunen, ud over de aftalte hubs, hvis dette ikke allerede er sket. Samtidig vil man drøfte, om antallet af cykler skal justeres baseret på turdataen.

Forvaltningen har også været i kontakt med Region Hovedstaden vedrørende de udfordringer, der hidtil har været i projektet. Regionen bekræfter, at Lyngby-Taarbæk Kommune ikke er den eneste kommune, der har oplevet opstartsvanskeligheder i projektet.

Ifølge samarbejdsaftalen har Lyngby-Taarbæk Kommune mulighed for at opsige samarbejdet med DOTT og træde ud af projektet med 14 dages varsel. Man kan læse mere om kommunens sanktionsmuligheder og muligheden for at afbryde samarbejdet i uddraget fra samarbejdsaftalen.

Ressourceforbrug
Forvaltningen blev kontaktet af Region Hovedstaden i efteråret 2022 om et muligt projekt om delemobilitet langs letbanen. Siden da har forvaltningen deltaget i flere koordineringsmøder med Region Hovedstaden, andre letbanekommuner, operatøren og eksterne interessenter. Udover arbejdet med at udpege mulige placeringer og kommentere samarbejdsaftalen, er der blevet udarbejdet tre dagsordenspunkter til Teknikudvalget samt en meddelelsessag.

Efter cyklernes implementering estimerer forvaltningen, at det samlede tidsforbrug har været under 25 timer.

1 kommentarer

En reaktion

  1. I det villakvarter hvor jeg bor i Virum stod cyklerne pænt på rad og række, nu begynder de at ligge hulter til bulter, og enkelte finder man i en hæk her og der.
    Alle har jo deres egen cykel som jeg selv, og hvad er så meningen med det påfund fra regionens side, og hvorfor følger Lyngby kommune trop fremfor at sige stop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

En reaktion

  1. I det villakvarter hvor jeg bor i Virum stod cyklerne pænt på rad og række, nu begynder de at ligge hulter til bulter, og enkelte finder man i en hæk her og der.
    Alle har jo deres egen cykel som jeg selv, og hvad er så meningen med det påfund fra regionens side, og hvorfor følger Lyngby kommune trop fremfor at sige stop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Emil Søbjerg Falster . Emil Søbjerg Falster holder foredrag i..

Lyserød Lørdag var en stor succes Lørdag den 5. oktober..

Nationalmuseets Rane underholdt fint med stor varme og underholdning. Alle..

Seneste nyheder