Er elcyklerne nødvendige

Er placeringen blot et skrivebordsprojekt?

Jeg har tidligere skrevet om de nye grønne el-cykler der står overalt i kommunen. Nu er der gået lidt tid og jeg har undersøgt lidt mere om facts i forbindelse med cyklerne og draget konklusioner ud fra det kendskab vi har i øjeblikket til det nye tiltag.
Kommunen har ansvaret for at udpege de såkaldte “hubs,” hvor cyklerne skal placeres, og ideen bag projektet er at forbinde cyklerne med den kommende letbane. Ifølge Interreg, (Europæisk regional udviklingsfond) der står bag cykelprojektet, er formålet med cyklerne at forbedre tilgængeligheden til virksomhederne langs letbanen. Det lyder som et fornuftigt mål, men letbanen forventes først at stå klar i eftersommeren 2025, og cykelprojektet udløber allerede i december samme år. Med andre ord er der et betydeligt tidsgab mellem cyklernes tilstedeværelse og letbanens implementering, hvilket får én til at spekulere på, om det er for tidligt at lancere projektet.

Placering og praktisk anvendelighed

Når man ser rundt i området, er det naturligt, at cyklerne placeres ved stationerne. Men mange af dem står tilfældigt rundt om i parker og på gadehjørner, steder som næppe er optimale hubs. Resultatet er, at cyklerne ofte ligger og flyder, løber tør for strøm og i nogle tilfælde bliver brugt af unge som legetøj, da første to ture er gratis.
Dette bringer spørgsmålet om behovet for sådanne cykler i en kommune, hvor de fleste allerede ejer en cykel.

I Danmark cykler vi meget – vi er det land i Europa, hvor der cykles næstmest, kun overgået af Holland. 81% af danskerne over 15 år ejer allerede en cykel. Er der derfor virkelig et stort behov for et sådant dele-elcykelprojekt, især i et område som Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor mange allerede har let adgang til cykler?

Et dyrt alternativ

Et konkret eksempel er Furesøkvarteret i Virum. Her står 12 dele-elcykler ved hjørnet af Furesøvej og Højdevej. Skal man aflevere sin cykel i en hub, skal man ofte cykle til nærmeste station, hvilket kan være 10 minutters kørsel væk. Dette koster hurtigt 26 kroner plus et startgebyr på 5 kroner. For en retur tur vil prisen lande på omkring 62 kroner. Til sammenligning koster det langt mindre at tage bilen, og så slipper man for at bekymre sig om at finde en hub i nærheden af ens destination.

For turister, der ikke har deres egen cykel med sig, kan dele-elcyklerne give mening, især i turistområder som Klampenborg og Bakken, hvor der allerede findes private cykeludlejere. Men i Lyngby-Taarbæk og andre omegnskommuner virker det som et dyrt og unødvendigt alternativ til de mange cykler, folk allerede ejer.

Praktiske udfordringer og administration

Projektet er på papiret udgiftsneutralt for kommunen, men virkeligheden er mere kompliceret. Hvis en cykel ligger ubenyttet i mere end fire uger, kan kommunen fjerne den, og det koster selskabet bag cyklerne 336 kroner per fjernet cykel. Dertil kommer den tid og de ressourcer, kommunen skal bruge på at håndtere opkald om forkert placerede cykler og holde styr på fristerne for fjernelse af dem. I et større område som Lyngby-Taarbæk, hvor mange af cyklerne spredes ud over forskellige kvarterer, kan administrationen hurtigt vokse sig til en betydelig byrde.

Er der overhovedet et behov?

Selvom samarbejdet mellem de otte kommuner omkring cykelprojektet kan virke som en god idé på papiret, er der stor tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt i virkeligheden. I Lyngby-Taarbæk, hvor letbanen vil køre tæt på DTU, virker behovet for dele-elcykler yderst begrænset. Studerende vil næppe betale over 30 kroner for at cykle mellem undervisningslokaler, når der er andre, billigere alternativer.
At tage cyklen fra arbejdet fra en letbanestation, da cyklen altid skal afleveres i en hub – virker ikke realistisk for hvor ligger der en hub i nærheden af dit arbejde? Dertil kommer at en daglig transport på elcykel på f.eks. 2×10 minutters kørsel vil koste 60,- kr. Skal du det 5 gange om ugen i 4 uger så vil udgiften være 1200,. kr og langt mere end et transportkort med det offentlige koster. (Runde tal)

Kommunen har dog mulighed for at opsige aftalen uden økonomiske konsekvenser, og det kan være værd at overveje, om projektet virkelig giver mening i sin nuværende form. Måske er det tid til at genoverveje behovet for dele-elcykler i netop Lyngby-Taarbæk, fremfor at følge i de andre kommuners fodspor.