Baadfartens krise og historie

Lokalhistorikeren Henning Andersen fortæller om færgesejladsen på vores søer

Vi bringer herunder Henning Andersens aktuelle opslag i Facebook-gruppen “Kongens Lyngby som det var engang”. Et opslag, der tager afsæt i vores artikel fra 16.11.24. “Ingen rutefart på Furesøen fra 2025” -som du i øvrigt kan læse her.

Det nye opslag herunder handler dermed om den krise, som Baadfarten aktuelt befinder sig i, efter at Furesø Kommune har valgt at træde ud af Baadfartsudvalget, som herefter kun består af Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommuner. Vores kommunes positive udmelding om rutefarten fremover indgår også i opslaget, som desuden tegner et rids af Baadfartens spændende historie. Det ledsagende billede af Baadfarten år 1896 er absolut værd at dyrke lidt. Se blot på bådens størrelse og passagerernes tidstypiske beklædning, herrerne i jakkesæt og med hat og damerne i fine kjoler…

Her kommer opslaget i sin fulde længde

Der har været forlydender i den lokale presse om, at Baadfarten er i fare.

Fra og med sæson 2024 valgte Furesø Kommune at træde ud af Baadfartsudvalget, som herefter kun består af Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommuner. Rudersdal kommune har tidligere givet et mindre tilskud for besejling af Holte på søn- og helligdage, men det tilskud er nu også blevet fjernet. Som konsekvens heraf vil der i den kommende sæson ikke blive sejlet rutesejlads på Furesøen, og på Lyngby Sø og Bagsværd Sø vil sejladsen i ydersæsonerne også blive reduceret.

Formanden for Baadfartsudvalget, vores dygtige og lokalhistorie-interesserede lokalpolitiker Casper Strunge (formand for kommunens kultur- og fritidsudvalg), har udtalt, at det er vigtigt for udvalget at kunne opretholde nuværende service på Lyngby og Bagsværd Sø (og Mølleåen), så derfor samles kræfterne på de to søer og man dropper fra 2025 at sejle fast rutefart på Furesøen.
Men der vil stadig blive sejlet charter på Furesøen i 2025.

Derudover udfases skibet Hjortholm, som ikke har speciel stor historisk værdi og trænger til en istandsættelse, og over de kommende år vil også skibet Furesøen udfases, så Furesøen på sigt slet ikke besejles længere.

Det betyder til gengæld, at charter på Lyngby og Bagsværd Sø intensiveres. Derudover vil operatøren Stömma kunne disponere mere fleksibelt over sejltiden, som de må fordele så den i højere grad tilgodeser behovene fra passagererne.

“Alt i alt får vi i Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommune samme eller bedre service i 2025 og frem”, udtaler Casper Strunge

Baadfarten er jo nærmest en institution i kommunen, som vi jo nødigt vil undvære.Det kunne måske være sjovt at høre om Baadfartens historien, så den den kommer her:

I forbindelse med anlæggelsen af Nordbanen i 1864 fik københavnerne nem adgang til de rekreative områder nord for byen og en yndet fornøjelse var roning på søerne.

Ved Furesøen var der i forbindelse med badeanstalten etableret en ordning med offentlig lystsejlads med både, der kunne tage ca. 10 passagerer og som med hånd- eller fodkraft blev drevet frem af stærke mænd.

Efter anlæggelse af Fæstningskanalen fra Lyngby Sø til Frederiksdal 1887-88 kom der for alvor gang i planerne om en bådforbindelse fra Lyngby via Frederiksdal ud i Furesøen.

I 1893 begynder den offentlige sejlads med maskindrevne skibe, og den første damp-båd var en gammel bugserbåd, der fik navnet ”Svanen”. Der var plads til 26 passagerer.

I de efterfølgende år blev flåden udvidet, bl.a. med dampbåden Charlotte Amalie, der var opkaldt efter dronningen, der havde sat så mange virksomheder i gang langs Mølleåen.

I 1895 havde sejladsen taget et sådant omfang, at man besluttede at danne ”Aktieselskabet Baadfarten Lyngby-Farum” med det formål ”at drive Færgefart m.m. på Fæstningskanalen, Lyngby-, Fure-, Farum- og eventuelt andre Søer og Aaløb i Nordsjælland”.

Årene frem til 2. verdenskrigs begyndelse var de bedste år for Baadfarten, idet københavnerne bl.a. ved benyttelse af S-banen midt i 30’erne tig til Lyngby og Holte, når de skulle ud i naturen.

Baadfarten var et privat selskab, som i mange år gav et beskedent overskud.

I 1976 købte de dengang seks kommuner omkring søerne i fællesskab Baadfarten, og den er stadig i kommunalt eje.

I dag er det som sagt selskabet Stromma Danmark, der driver den traditionsrige ”Baadfarten”.