Classic Car House fylder 1 år.

Ved åbningen blev der overrakt præmier til de første gæster Knud Ahrens og Karin Follevaag fra Farum.
Ved siden af Borgmester Sofia Osmani ses formand for CCH, Anders Bruun.

.

Classic Car House fejrer 1-års fødselsdag med helt ny udstilling, spændende aktiviteter og gratis adgang for alle børn under 12 år 

Classic Car House fejrer etårsfødselsdag med en helt ny udstilling; ”Bilens Utrolige Rejse”. Her kommer besøgende med på en fascinerende rejse fra den første dampmaskine til nutidens moderne biler. Udstillingen, der strækker sig over en 50 meter lang væg, fremhæver nogle af de mest betydningsfulde biler og opfindelser gennem tiden og giver et spændende og lærerigt indblik i de historiske øjeblikke, der har ændret bilhistorien for altid.

I forbindelse med åbningen for et år siden, blev Borgmester Sofia Osmani hentet ved Lyngby Rådhus af Formand for K.W. Bruun, Anders Bruun og kørt til Classic Car House

Det er præcis det, vi ønskede med stedet
“Siden vi åbnede for et år siden, har vi haft fornøjelsen af at byde mange besøgende fra både ind- og udland velkommen til Classic Car House, og det er fantastisk at se, hvordan stedet er blevet et samlingspunkt, der skaber gode oplevelser for både børn og voksne. Det er præcis det, vi ønskede med stedet,” siger Anders Bruun, bestyrelsesformand i K.W. Bruun & Co-koncernen, der står bag Classic Car House. “Det er en stor opgave at drive et oplevelsesunivers som dette, men vi er omgivet af dedikerede medarbejdere, der arbejder hårdt for at levere førsteklasses oplevelser, og vi er yderst taknemmelige for de 90 frivillige, som gør hvert besøg til noget helt særligt.”

Der er meget at se på i Classic Car House

Rundvisninger i børnehøjde
Fødselsdagen har også et helt særligt program for børn, og alle under 12 år har gratis éntre i september måned. Hver torsdag i september inviterer Classic Car House børn og deres familier til en særlig rundvisning i børnehøjde. Her bliver der fortalt sjove, lærerige og vilde historier om bilerne i Classic Car House. Undervejs er der en lille quiz med præmier og balloner til alle. Rundvisningen koster 70 kr. og kan bookes på www.classiccarhouse.dk under events.

Willys Bistro klar med nyt menukort
Afslut besøget i Willys Bistro, hvor et nyt menukort frister med et udvalg af bistro-klassikere, nøje sammensat af vores nye Head of Food & Beverage, Rune Sonnichsen. Med sin solide baggrund som uddannet kok, tjener og sommelier, har Rune tilpasset menukortet med fokus på ærlig mad inspireret af det franske landkøkken. Fødselsdagsmenuen består af en smagfuld 3-retters menu, og for de yngste gæster er der også lækre børnevenlige retter. Stedet er velbesøgt så husk at bestille bord på www.willysbistro.dk.

Bilen som Bl.a. Montgommery efter 2. verdenskrig blev hyldet i bl.a. på Københavns rådhusplads

Alle er inviteret med til fødselsdag
Uanset om du er passioneret bilentusiast, historieelsker, eller blot søger en spændende oplevelse for hele familien, så er du inviteret til en måned fyldt med fødselsdagsfestligheder.

Om Classic Car House
Classic Car House er et 25.000 kvadratmeter stort oplevelsesunivers, hvor passion for klassiske biler og kulturelle begivenheder smelter sammen i smukke omgivelser. Her kan du udforske 300 klassikere i vores bilmuseum og bilhotel. Og drømmer du selv om at eje en klassisk bil, tilbyder vores bilhandel et bredt udvalg af eftertragtede klassikere. Classic Car House er mere end bare biler – vi tilbyder et stort udvalg af kulturelle oplevelser, der inkluderer alt fra Dinner & Jazz til foredrag til Cars & Comedy. Og når appetitten melder sig, serverer Willys Bistro autentiske bistro-klassikere fra det franske køkken.

Vores omgivelser skaber også helt specielle muligheder for events, konferencer og private selskaber, og med mødelokaler, der giver udsigt over hele bilhotellet, er Classic Car House et inspirerende valg til dit næste arrangement. Velkommen til Classic Car House.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Flere virksomheder på Virumgårdsvej har for nylig modtaget besøg fra..

Julestemningen breder sig i Lyngby, når Kuhlaukoret traditionen tro inviterer..

Læserbrev fra Regitze Storm, der er chokeret over på et..

Seneste nyheder