Her passes børnene, når deres faste dagplejer er syg eller har fri. Det oplyser Lyngby-Taarbæk Kommune
Gæstehuset åbnede mandag den 2. september og kan modtage 10 børn dagligt. Huset ligger ved dagplejens legestue på Vinkelvej i Lyngby, hvor børnene kommer jævnligt. Det er dermed et kendt tilbud for børnene.
Der er tilknyttet tre gæstedagplejere til at tage sig af en del af dagplejernes børn, når dagplejerne ikke er på arbejde.