Uddelte præmie og royale håndtryk til rytteren Niels Goldschmidt, som vandt jagten – for sjette gang
Avisen var naturligvis med til dette års Hubertusjagt i Jægersborg Dyrehave søndag den 3. november. Vi gik turen op til Eremitageslottet fra Hjortekærsiden, og vi nød synet af efterårets orgie af brune, gule og røde blade og af kronhjortene, der stoppede op betragtede alle de rødklædte ryttere, der stormede afsted over stok og sten og sprang over opbyggede og naturlige forhindringer undervejs på jagten.
Her er en lille video, som viser de rødklædte ryttere forcere en forhindring:
Slottet har gennem årene været centrum for kongelige jagter. Hubertusjagten er en symbolsk videreførelse af de historiske parforcejagter, som Dyrehaven oprindeligt blev anlagt til. Her lod man en flok hunde jagte en ræv. Og feltet af heste og ryttere fulgte så efter hundene og ræven.
I dag er der ingen jagthunde, og ræven er erstattet af to erfarne ryttere, som rider forrest med rævehaler på deres røde jakker.
Hubertusjagten starter ved Peter Lieps Hus, der ligger tæt på Klampenborg. Den er ti kilometer lang i alt og tager cirka halvanden time, og den adskiller sig fra årets øvrige jagter ved at slutte af med et 1.000 meter jagt væddeløb op mod Eremitageslottet. Den rytter, som først passerer målet, vinder hubertusjagten. Der bliver både udråbt en vinder for heste og en for ponyer.
Der er normalt altid repræsentanter for kongefamilien med til hubertusjagten i Dyrehaven. I 2023 var det i prinsesse Benedikte, der deltog.
Hubertusjagten er omkring . Undervejs skal rytterne passere en række naturlige og opbyggede forhindringer.
Desuden skal rytterne passere Magasindammen øst for Eremitageslottet. Her sker det ikke sjældent, at en rytter bliver smidt af og dermed bliver gennemblødt.
Jagten er blevet afholdt siden 1905 – med få undtagelser som under Anden Verdenskrig og Corona pandemien.
Heraf navnet:
Ridder Hubertus (ca. 656 – 30. maj 727) af Liège/Lüttich var en lokal helgen knyttet til Ardennerne og det nordlige Rhinland. Da Hubertus som ung klerk en højtidsdag var på jagt, mødte han ifølge en legende en hjort med et gyldent kors mellem takkerne på geviret. Han undlod at nedlægge hjorte og besluttede sig for at holde op med at gå på jagt.
