Falsk varedeklaration og manglende empati

Ved opstarten af projekt “busnet 2025” i 2021 opfordrede forvaltningen til en løsning med et minimum af ændringer: “For at søge at skabe så meget ro, overblik og genkendelighed i busnettet for buskunderne som muligt, lægger forvaltningen ligesom tidligere år op til at busnettet så vidt muligt bevares uden større ændringer.

På kommunens hjemmeside blev busnet 2025 efterfølgende solgt til borgerne med følgende ordlyd: “Når letbanen idriftsættes er der behov for, at det eksisterende busnet tilpasses, således at den samlede kollektive transport opleves som sammenhængende og attraktiv.”

Ved vedtagelsen 3 år senere i 2024 fik vi som bekendt det stik modsatte. Et busnet hvor alt var vendt på hovedet. Et busnet præget af omlæggelser, ombytninger og – ikke mindst – nedlæggelser.

I de mellemliggende år havde projektgruppen nemlig – i samarbejde med Movia – arbejdet på at super optimere busnettet ud fra en – og kun en – præmis, nemlig økonomi/besparelser. Udgifterne til letbanen skal hentes andre steder.

Undervejs havde man desværre glemt det ovenfor nævnte løfte om “sammenhængende og attraktiv“. Ligeledes var hele projektet – helt efter planen – gennemført med et minimum af offentlig indsigt. End ikke Seniorrådet har levet op til deres ansvar og aktivt involveret borgerne.

I dag afviser projektets leder Richard Sandbæk så borgernes massive protester mod busnet 2025 med henvisning til letbanen, stram økonomi og bindende aftaler med andre kommuner. Selv ikke statens uventede milliontilskud eller letbanens forsinkelse får nogen indflydelse på beslutningen. Basta!

Jamen, hvad med den service, som er formålet med hele busnettet? Hvor er inddragelsen af borgerne i busnet 2025? Hvad med de brugere, som nu får forlænget deres transporttid væsentligt? Hvad med børn, billøse og især ældre i de nye busløse områder?

Hvor er din empati og forståelse for brugernes situation, Richard Sandbæk? Er det hele blevet opslugt af et regneark?

Jeg opfordrer hermed alle ramte brugere til at møde op til informationsmøde den 26. september kl. 17-19 i Loungen i Lyngby Idrætsby (tilmelding er naturligvis påkrævet, man kan tilmelde sig på: Trafikmobilitet@ltk.dk

1 kommentarer

En reaktion

  1. Jeg vil gerne tilmelde mig med forbehold pr. 26. september kl. 17-19,
    I Loungen Lyngby idrætsby.
    Mvh Kirsten Langkjær

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

En reaktion

  1. Jeg vil gerne tilmelde mig med forbehold pr. 26. september kl. 17-19,
    I Loungen Lyngby idrætsby.
    Mvh Kirsten Langkjær

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Emil Søbjerg Falster . Emil Søbjerg Falster holder foredrag i..

Lyserød Lørdag var en stor succes Lørdag den 5. oktober..

Nationalmuseets Rane underholdt fint med stor varme og underholdning. Alle..

Seneste nyheder