Forslag til nyt byggeri på Geels Plads

Et af de forslag som bygherre vil fremlægge omkring det nye Geels Plads i Virum

Ny ind- og udkørsel, boliger og modernisering

Et nyt projekt ser dagens lys, når der igen er møde i byplanudvalget.

Projektet omkring Geels Plads har til formål at modernisere området med fokus på bedre trafikafvikling, forbedrede handelsmuligheder og boliger, der passer til de lokale behov. KFI og Lyngby-Taarbæk Kommune har fremlagt planer, som både omfatter udvidelse af dagligvarebutikken, nye boliger og bedre adgangsforhold.

Trafik og parkering KFI har foreslået en omlægning af den eksisterende parkeringsplads med separat ind- og udkørsel fra Geels Plads. Derudover ønsker de at flytte parkeringspladser tættere på banen for at skabe plads til varelevering bag det nye kombinationsbyggeri. Forvaltningen understreger, at denne løsning vil kræve en aftale med Banedanmark om adgangsret, da adgangsvejen sandsynligvis vil løbe over BaneDanmarks matrikel.

Desuden skal parkeringsforholdene vurderes nøje, da de nuværende normer kræver, at parkering etableres på egen grund. Da dette kan blive svært at gennemføre, vil forvaltningen undersøge muligheden for at inddrage kommunale arealer i parkeringsløsningen. En ny trafik- og parkeringsanalyse skal afdække det fremtidige behov, da det tidligere studie ikke inkluderede det planlagte byggeri på posthusgrunden.

Skitseforslag

Detailhandel Modernisering af dagligvarebutikken er en central del af projektet, men udvidelsen skal ske med fokus på byrummets kvalitet. Det betyder, at der skal skabes bedre opholdssteder med beplantning, bænke og belysning. Forvaltningen pointerer dog, at en udvidelse alene for konkurrencehensyn ikke er tilstrækkelig som planmæssig begrundelse. Der skal derfor tages hensyn til, hvad behovet for en større dagligvarebutik reelt er i området.

Forslaget inddrager de eksisterende forretninger til venstre på billedet til det nye supermarkedsbyggeri

Boliger Planerne omfatter også etablering af boliger, herunder seniorboliger. Kommunen kan dog ikke juridisk sikre, at boligerne udelukkende benyttes af seniorer. Bebyggelsen skal desuden indpasses på en måde, så området ikke fremstår for lukket, og der skal sikres tilstrækkelige rekreative arealer med dagslys. Støj fra banen og varelevering er også faktorer, der skal belyses yderligere.

Helhedsplan og strategisk ramme Projektet understøtter den overordnede strategi om at styrke handelslivet i Virum og skabe attraktive byrum. Kommunen har i sin Helhedsplan fra 2017 ønsket at løfte bymidten i Virum, og en modernisering af dagligvarebutikken, kombineret med nye butikker og caféer, vil bidrage til dette, men det ændrer dog ikke ved at man i Virum stadig ønsker helhedsplanen for 2017 gennemført evt. i etaper.

Den videre proces Næste skridt er en dialog mellem forvaltningen og ejeren om udviklingen af Geels Plads. Her vil blandt andet boliger, trafik- og parkeringsforhold samt arkitektoniske hensyn blive yderligere belyst. Arkitekturrådet vil også blive inddraget i den videre proces.

Et andet forslag til det nye byggeri. Det skal ponteres at der er tale om forslag som bliver fremlagt på mødet i byplanudvalget den 18. september.

Vil du læse mere om projektet kan du gøre det på dagsordenen til byplanudvalgsmødet den 18. september. Den finder du her

2 kommentarer

2 kommentarer

  1. Det vil blive en stor forbedring med facadeændring og nyt byggeri, til er statning for det mere end 60 år gamle byggeri, som blev skæmmet af den uheldige bygning ud mod Fredriksdalvej. (Meny-bygningen)

  2. Det vil være en skandale hvis de små fine butikker på Geels Plads bliver revet ned. Menu bygningen bør rives ned så der kan blive en torvedannelse ud mod Frederiksdalsvej, hvor også den nye bastante bebyggelse på den anden side af Frederiksdalsvej tages op til genovervejelse og som minimum får åbnet op i facaden ud mod Frederiksdalsvej og får et mere socialt rum og sammenspil med
    Geels Plads, istedet for den slugt dannelse der er lagt op til med høje bygninger på hver side af Frederiksdalsvej og helt døde facader hvor der ingen interaktion
    Ind og ud af butikker er, og fortorvet henstår som udelukkende cykelparkering. Endvidere lidt tankevækkende at man er nødt til at skilte ude på fortorvet på hjørnet for at fortælle at man skal om bagved bygningen for at komme ind i butikkerne. Det bør blødes meget mere op og det nye forslag går i den stik modsatte retning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Relaterede artikler

13.000 elever kæmper om de bedste idéer. Verdis Bæredygtighedspris overrækkes..

Flere virksomheder på Virumgårdsvej har for nylig modtaget besøg fra..

Julestemningen breder sig i Lyngby, når Kuhlaukoret traditionen tro inviterer..

Seneste nyheder