Ro, renlighed og regelmæssighed

Stadsarkivar Mette Henriksen i udstilling. Foto: Lyngby-Taarbæk Kommune

Ny lokalhistorisk udstilling om de nye kommunale daginstitutioner i 1950’erne kan opleves på Stadsarkivet Frieboeshvile.

Tiden efter 2. verdenskrig, og især i 1950’erne, var præget af økonomisk vækst, og opbygningen af velfærdsstaten var i fuld gang.  

I Lyngby-Taarbæk arbejdede mange kvinder i de lokale industrivirksomheder, og da endnu flere kvinder var på vej ud på arbejdsmarkedet, måtte kommunen i gang med at bygge daginstitutioner til de mange børn med udearbejdende forældre.

Der var tale om forholdsvis store institutioner med vuggestue og børnehave samlet under samme tag – og nogle gange også fritidshjem. De nye ”Børnegårde” blev en del af planlægningen af de nye boligkvarterer, for eksempel i Ulrikkenborg-kvarteret, det nye Virum og Fortunbyen.

I de kommunale daginstitutioner var de vigtigste principper, at børnene blev mødt med ro, renlighed og regelmæssighed i deres hverdag. De fleste børn startede, når de var 3 måneder, og pottetræningen gik i gang ved 8 måneders alderen.

Ambitionerne for Carlshøj Børnegård i Fortunbyen var høje. Da byggeriet stor færdigt i 1952 havde det kostet 1,2 millioner, og der var afsat ikke mindre end 300.000 kr. til indretningen. Som noget helt nyt var der nemlig særlige børnemøbler, pædagogisk legetøj og matchende børneforklæder i hver stues farve.

Carlshøj Børnegård blev prioriteret så højt, da den nye institution var en del af kommunens branding i 1950’erne.  

Udstillingen ”Ro, Renlighed og Regelmæssighed” viser gennem fotos, film, genstande og erindringer fra tidligere ansatte, hvordan hverdagen så ud i vuggestuen på Carlshøj Børnegård i 1952. Der er åbent i udstillingen tirsdag, onsdag og torsdag kl. 14-16 og lørdag kl. 10-14. Det er gratis. Se mere på stadsarkivet.ltk.dk.

Indretningsarkitekt Tutti Lütken havde sørget for, at de små kunne nå håndvasken, så de fik gode vaner, 1952. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)Lyngby-Taarbæk Kommune var hurtigt med i den nyeste udvikling, da der kom gang i udbygningen af velfærdsinstitutionerne i 1950’erne. På børneområdet opførte kommunen ”børnegårde” med både vuggestue og børnehave. De vigtigste pædagogiske principper handlede om, at børnene blev mødt med ro, renlighed og regelmæssighed i deres hverdag. Udstillingen viser gennem fotos, film og genstande, hvordan hverdagen udfoldede sig i Carlshøj Børnegård og andre lignende institutioner.

Udstillingen kan ses frem til den 19. december 2024

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Emil Søbjerg Falster . Emil Søbjerg Falster holder foredrag i..

Lyserød Lørdag var en stor succes Lørdag den 5. oktober..

Nationalmuseets Rane underholdt fint med stor varme og underholdning. Alle..

Seneste nyheder