Velkommen ”Hvad enten man går med stok eller stiletter”

Solen skinnede klart over Kulturstedet Lindegaarden ved indvielsen. Foto: Marianne Hilton

.

.

I høj oktobersol blev tilgængeligheden på Kulturstedet Lindegaarden fejret fredag eftermiddag med taler og hurra-råb

Efter fire år med tegninger, beregninger, myndighedsgodkendelse og fondsansøgninger kunne Kulturstedet Lindegaarden fredag eftermiddag i høj oktobersol holde en festlig indvielse af handicaprampe, belægning og handicaptoiletter.

Formanden for fondsbestyrelsen for Kulturstedet Lindegaarden, Rolf Aagaard-Svendsen fortalte bl. andet om den gamle gårds ujævne stenbelægning og sagde, at nu var der adgang for alle ”hvad enten man går med stok eller stiletter”. En person i kørestol prøvede også lige rampen af.

Rolf Aagaard-Svendsen takkede alle involverede i projektet.
Foto Grethe Hansen

Han takkede herefter alle, der har bidraget til projektet:

De fire fonde, der har finansieret projektet, Nordea Fonden, Jascha Fonden, Lokale- og Anlægsfonden samt en privat fond. Fundraising udvalget i fondsbestyrelsen, der har stået for fondsansøgningerne, de frivillige, håndværkerne, Lyngby Taarbæk Kommune for det gode med – og modspil med lokalplan og servitutter, fondens byggeudvalg og Lindegaardens arkitekt.

Der var stor ros til håndværkerne for fleksibilitet, de skulle arbejde samtidig med at kulturstedets aktiviteter fortsatte.

Tak til dem der bar

Han rettede en særlig tak til dem, der førte projektet igennem, Lindegaardens arkitekt Stein Hagen og den tidligere formand for byggeudvalget Sten Langvad, der først tog sig af det store restaureringsprojekt og nu handicapprojektet.

Sten Langvad redegjorde i sin tale for, hvorfor projektet er udformet, som det er. ”Det er sket i respekt for det, der var i forvejen”, sagde han.

Sten Langvad redegjorde for handicaprampens udseende.

Udover at sikre tilgængelighed viste rampen sig også egnet til at sidde på og tale fra.

Han sluttede med et leve for Lindegaarden og tre hurra´er.

Lindegaarden viser vejen

Arne Christensen, den lokale formand for Danske Handicaporganisationer og Dansk Blindesamfund, samt medlem af Lyngby-Taarbæk Kommunes handicapråd, takkede i sin tale for projektet og ønskede til lykke med det flotte resultat.

”Vores mærkesag er tilgængelighed”, sagde han, ”det er et flot og godt arbejde, det er lavet godt og rigtigt”.

Han var imponeret over, at det er frivillige, der står bag det hele.

Til venstre Arne Christensen, der sagde, at Lindegaarden viser vejen. Her i samtale med Casper Strunge, formand for Lyngby-Taarbæk kommunes Kultur- og Fritidsudvalg. Foto: Marianne Hilton

”Det er flot, at I har vist, at man kan lave tilgængelighed i gamle bygninger. Lindegaarden viser vejen”, sagde han.

Fotoudstilling

Samtidig med indvielsen åbnede en særlig fotoudstilling i salen på Lindegaarden, ” At høre til”, der sætter fokus på handicap. Fotoserien er lavet af fotograf Andreas Haubjerg for Danske Handicaporganisationer.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Emil Søbjerg Falster . Emil Søbjerg Falster holder foredrag i..

Lyserød Lørdag var en stor succes Lørdag den 5. oktober..

Nationalmuseets Rane underholdt fint med stor varme og underholdning. Alle..

Seneste nyheder