Frustrationer over dårlig akustik og begrænset spørgetid

Richard Sandbæk i samtale med borgere i forbindelse med seneste kommunalbestyrelsesmøde

.

Mere end 500 underskrifter mod ny busplan var indsamlet og afleveret i forbindelse med seneste kommunalbestyrelsesmøde

På det seneste kommunalbestyrelsesmøde var der mødt omkring 25 borgere op for at deltage i den åbne spørgetid, hvor der kunne stilles spørgsmål til politikerne. Spørgetiden, der er afsat en halv time til, styres af borgmesteren, og giver borgerne mulighed for at komme i dialog med byrådet. Desværre blev det hurtigt klart, at rammerne for mødet ikke var ideelle for alle fremmødte.

Dårlig akustik og begrænset borgerindflydelse

Som tilskuere oplevede flere borgere at have svært ved at høre, hvad der blev sagt fra politikernes side, hvilket gjorde det vanskeligt at følge med i debatten. Akustikken i salen var dårlig, og det resulterede i frustration blandt de fremmødte. Mange følte, at der blev brugt for meget tid på politikernes svar og for lidt på at lade borgerne komme til orde. Dette skabte en oplevelse af, at spørgetiden kunne have været styret mere effektivt, så borgernes stemmer kunne have fået mere plads.

BusTilAlle medbragte underskrifter, men manglende dialog

En medarbejder modtog de mange underskrifter på vegne af Richard Sandbæk

Nina Harboe fra gruppen BusTilAlle, havde medbragt en kuvert med over 500 underskrifter. Disse underskrifter skulle overdrages personligt til formanden for Teknikudvalget, Richard Sandbæk.
Dog fik gruppen ikke mulighed for at overrække dem direkte, men måtte i stedet lade en medarbejder på rådhuset tage sig af det.

BusTilAlle deltog i mødet med håbet om at få politikerne til at genoverveje beslutningerne omkring busruterne, så der fortsat kan være busser til alle. Borgmesteren udtrykte forståelse for kritikken og nævnte, at beslutningen om at bytte busruterne 184 og 191 muligvis kan ændres. Dette er en ændring, som BusTilAlle har påpeget som uforståelig og ubegrundet, og mange ser nu frem til en potentiel tilbageførsel af linjeføringen på Kongevejen.

.

Fortsat engagement og underskriftindsamling

Selvom mødet ikke forløb som ønsket, fortsætter BusTilAlle med at modtage henvendelser fra borgere, der ønsker at deltage i underskriftindsamlingen. Gruppen har derfor valgt at holde indsamlingen åben, så flere kan vise deres støtte til sagen.

For dem, der ikke kunne deltage i mødet, er det muligt at gå ind på kommunens hjemmeside og høre spørgsmål og svar fra kommunalbestyrelsesmødet. Desuden kan man finde flere oplysninger og følge udviklingen på Facebook-gruppen “Bus Til Alle – Lyngby-Taarbæk”.
Du kan også deltage i debatten på Virum-Sorgenfri Avis.

Du kan underskrive her

Du kan se TV fra kommunalbestyrelsesmødet her

2 kommentarer

2 kommentarer

  1. BusTilAlle inkluderer også buslinje194 – hvorfor er denne ikke nævnt?
    Bus 184 og 191 bliver ‘såvidt jeg ved – ‘blot’ omlagt/sammenlagt. Derimod bliver bus 194 helt nedlagt, hvilket gør at der ikke kommer til at være forbindelse gennem Bredevejsområdet, hvor der ligger mange rækkehus, hvilket huser mange kunder til denne linje.
    Er hele den del af LTK blevet ‘udkantsdanmark’?
    Og nej – svaret er ikke, at vi fremadrettet jo ‘bare’ kan tage letbanen, da denne på ingen måde kommer i nærheden af denne del af kommunen.

  2. Det er helt utroligt at man nedlægger bus 194, man afskærer et helt område fra at nå til Lyngby. Bor man for eksempel i Geelskovparken, skal man vandre langt for at nå til et stoppested, hvorfra man så kan komme videre til Lyngby. Er man ældre bliver det næsten umuligt. Jeg håber stadig på en ændring af de beslutninger man har taget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Relaterede artikler

Foto: Lyngby-Taarbæk Kommune . Hvordan Lyngby-Taarbæk Kommune bliver drevet? Så..

Emil Søbjerg Falster . Emil Søbjerg Falster holder foredrag i..

Lyserød Lørdag var en stor succes Lørdag den 5. oktober..

Seneste nyheder