Undgå uhyggelige beskeder i forruden

Husk P-skiven: Vintertid og uhyggelige udgifter

Efteråret er over os, og på søndag den 27. oktober går vi over til vintertid. Mens Halloween nærmer sig med sin uhygge, minder Q-Park alle bilister om en vigtig detalje: husk at indstille din p-skive!

Når urene sættes en time tilbage, kan det skabe forvirring og potentielt føre til uforudsete udgifter i form af kontrolafgifter, hvis p-skiven ikke er indstillet korrekt.

Glem ikke uret i bilen!
Selvom mange ure opdateres automatisk, gælder det ikke altid bilens ur. Hvis uret i din bil viser forkert tid, risikerer du at indstille p-skiven forkert, hvilket kan resultere i en kontrolafgift. En simpel fejl, som kunne være undgået, kan nemt blive til en ubehagelig overraskelse i form af en bøde.

Pas på med de elektroniske p-skiver
Mange bilister vælger elektroniske p-skiver som en praktisk løsning, men det er vigtigt at huske, at flere af disse også skal justeres manuelt, når vintertiden træder i kraft. Q-Park opfordrer derfor alle til at dobbelttjekke både bilens ur og p-skiven, så søndagen ikke bliver dyrere eller mere uhyggelig end nødvendigt.

Alex Pedersen, direktør hos Q-Park, understreger vigtigheden af korrekt indstilling: “Vi vil gerne hjælpe bilister med at undgå kontrolafgifter, og derfor minder vi om, at tiden på p-skiven skal være korrekt. Vores parkeringsvagter har kun p-skiverne at forholde sig til, når de vurderer, om en bil har lov til at parkere.”

Pedersen påpeger også, at der ikke vil være ekstra parkeringsvagter i forbindelse med overgangen til vintertid: “Vi har samme bemanding på søndag som på alle andre søndage.”

Så husk at tjekke både uret og p-skiven på søndag, så du kan undgå uhyggelige hilsener fra P-vagten i forruden. God vintertid!

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Foto: Lyngby-Taarbæk Kommune . Hvordan Lyngby-Taarbæk Kommune bliver drevet? Så..

Emil Søbjerg Falster . Emil Søbjerg Falster holder foredrag i..

Lyserød Lørdag var en stor succes Lørdag den 5. oktober..

Seneste nyheder