Lyngby-Taarbæk Forsyning giver nu tips til, hvordan vi kan være med til at passe på det rene vand
Det danske drikkevand bliver fremstillet af grundvand, som vi pumper op fra undergrunden. Det er meget renere end drikkevandet i Sverige, Norge og Spanien – hvor man i højere grad bruger overfladevand, dvs. vand fra vandløb og søer.
I Lyngby-Taarbæk bruges 85% af undergrundsarealet til at pumpe grundvand op. Derfor gælder det om at være opmærksom på hvordan det, vi strøer, sprøjter og hælder ud på jorden kan påvirke de dyrebare dråber, der gemmer sig i undergrunden. Det, du gør i dag, har derfor betydning for, om der fortsat er rent drikkevand om i fremtiden. Det skriver Lyngby-Taarbæk Forsyning på deres hjemmeside, som indeholder en række tips til, hvad vi kan gøre.
Her er tipsene i beskåret udgave:
Drop sprøjtegift
Et enkelt gram sprøjtegift mod ukrudt kan forurene det, der svarer til en hel families forbrug af drikkevand i cirka 60-65 år.
Bekæmp glatte fortove med grus
Vejsalt indeholder natrium og klorid, som siver ned til grundvandet, efter vejsaltet er blevet spredt ud på blandt andet fortove og i indkørsler.
Vælg den nemme og miljøvenlige bilvask
Kør bilen i vaskehal. Hvis du selv vasker bilen, er der risiko for, at det beskidte vaskevand – som indeholder miljøskadelige stoffer som sæbe, voks, olie og tungmetaller – enten siver ned til grundvandet eller løber til regnvandskloakken, hvor det ender i naturen.
Her kan læse den fulde tekst fra Lyngby-Taarbæk Forsynings hjemmeside: