Mens sommervejret kan være lunefuldt, er der garanti for ferieoplevelser i Lyngby Storcenter. Hele sommeren inviterer centret børn, forældre og bedsteforældre indenfor til et sjovt ferieprogram fyldt med leg, kreativitet og fællesskab.
Når børnene er glade, slapper de voksne også bedre af
Sommerens samlingspunkt er det gratis indendørs legeland, hvor børnene hver dag kan brænde energi af og lege løs i trygge rammer.
Derudover byder ferieprogrammet på indendørs minigolf med 9 baner og de populære feriebilletter til børn og teens fyldt med gaver og oplevelser. I år gemmer børneferiebilletten ovenikøbet på noget ekstra: En gratis billet til GoMonkey Klatrepark og en tur med den historiske Baadfarten!
Én destination, masser af ferieoplevelser
Sommerprogrammet byder desuden på faste ugentlige aktiviteter for hele familien.
Hver torsdag inviterer Faraos Cigarer til brætspilscafé, hvor familier og venner kan dyste, samarbejde og skabe fælles minder omkring spillebordet.
Og hver eneste lørdag sommeren igennem kan børn slippe fantasien løs til gratis krea-værksted hos Panduro. Her er der plads til at klippe, forme, og male, mens kreativiteten får frit spil. Det er den perfekte mulighed for at kombinere en familietur med hyggelig kvalitetstid og tage hjem med både nye minder og små hjemmelavede mesterværker i tasken.
Lidt til de lange sommeraftener
Når arbejdsugen går på hæld, danner “Friday Social”på Klampenborgvej rammen om sommerens hyggeligste Happy Hour. Hver fredag fra kl. 16-18 kan du nyde gode tilbud og afslappet stemning under åben himmel.
For 50 kr. kan du vælge mellem udvalgte favoritter som cocktails, vin, øl, en pandekagemenu eller tre kugler is – den perfekte start på weekenden. Og på udvalgte fredage fylder “Le Grace” sommeraftenen med livemusik og stemning.
Giv et barn en god start på skoleåret
Lyngby Storcenter samler brugte skoletasker ind til børn og familier, som ikke selv har mulighed for at købe en ny. Når årets nye skoletaske skal findes, opfordres familier til at tage den gamle med. En taske, der er blevet for lille derhjemme, kan blive starten på et nyt skoleår for et andet barn.
Sommerprogrammet løber gennem hele skoleferien. Se det fulde program på lyngbystorcenter.dk.
Fakta: Sommerferie i Lyngby Storcenter 26. Juni – 9. august
Hver dag i sommerperioden
- Gratis indendørs legeland
- Minigolf: 20 kr. pr. person (børn 0-5 år spiller gratis). Billetter købes i Informationen.
- Feriebillet til børn og teens: 80 kr. Billetter købes i Informationen.
Faste ugentlige aktiviteter
- Torsdag kl. 16: Brætspilscafé hos Faraos Cigarer
- Fredag kl. 16-18: Friday Social på Klampenborgvej med sommerstemning, gode tilbud og på udvalgte fredage livemusik
- Lørdag kl. 12-16: Gratis krea-værksted hos Panduro
Doner din skoletaske til og med 31. juli





