Tag med på turen til Letbanes 7 stop i Lyngby-Taarbæk Kommune. Foto: Bjarne Rye Nielsen.
I Lyngby-Taarbæk kører Letbanen tværs gennem kommunen og stopper ved 7 stationer.
Lyngby, Lyngby Centrum, Fortunbyen, Akademivej DTU, Anker Engelundsvej DTU, Rævehøjvej og Lundtofte. Men hvorfor hedder stationerne det og hvorfor ligger de lige der?
Det kan du få svar på i et nyt informationsmateriale ”Følg Letbanens rute gennem 7 stop” om stationernes navne og om, hvordan trafik- og infrastrukturprojekter har præget kommunens udvikling i mange år.
Materialet består af en lille folder, der bliver delt ud i letbanetogene og opstillet ved stationen i Lundtofte på åbningsdagen, lørdag den 22. august.
Lykken i Fortunbyen
”Når du nu sidder i letbanetoget og f. eks passerer stationen Fortunbyen, så undrer du dig måske over navnet”, siger Dorete Dandanell, historiker og mangeårig kulturaktiv i kommunen.
”Så kan du få at vide, at stationen er opkaldt efter bydelen Fortunbyen, der igen er opkaldt efter skovløberhuset ved Dyrehaven og at ”Fortun(a) er ”lykke” på latin. Den nye bydel, der blev anlagt efter 2. verdenskrig mellem 1946 til 1960, skulle indgå i den projekterede nye S- togsstation på Lundtoftebanen.
”Det er vigtigt at vide, hvorfor stederne ser ud som de gør, når vi suser forbi med Letbanen. Så forstår vi bedre baggrunden og oplever måske en større tilknytning til området”, siger Dorete Dandanell.
Stationer, veje, broer, boliger, biler og institutioner styrer udviklingen
På samme måde gennemsyrer historien også navnene på de øvrige stationer, der på ingen måde er tilfældigt placeret. De ligger alle ved vigtige og befærdede punkter og fortæller, at store anlægsarbejder, ikke mindst trafikale, har præget udviklingen og Lyngby-Taarbæk-borgernes adfærdsmønstre i mange år.
Stationen Lyngby ligger naturligvis ved Lyngby Station. Toget kom til Lyngby i 1863 og straks efter kom fabrikanterne, der nu kunne få transporteret arbejdskraft og varer til fabrikkerne langs Mølleåen og Lyngby Sø. Stationen Lyngby Centrum ved Magasin ligger i byens centrum ved krydset Lyngby-Hovedgade/Klampenborgvej. Efter stationen Fortunbyen kører letbanen resten af vejen parallelt med Danmarks første motorvej, Hørsholmvejen fra 1956 (nu: Helsingørmotorvejen). Et konkret udtryk for, at flere og flere danskere fik råd til bil i løbet af 1950’erne. Stationerne Akademivej DTU og Anker Engelundsvej DTU symboliserer både den stigende velfærds- og uddannelses- eksplosion omkring 1960 og konflikten mellem statslige og kommunale interesser, da staten – mod lokale politikeres ønsker – eksproprierede de reserverede arealer på Lundstoftesletten til Lundtoftebanen for at flytte Polyteknisk Læreanstalt ud fra København.
Endestationen Lundtofte – dead end?
Lundtoftebanens ufærdige bro og tracéet ved Rævehøjvej kan dog stadig bruges, for her ligger stationen ”Rævehøj”, opkaldt efter stenaldergravhøjen, Rævehøj”, rævens skjulested. Landsbyen Lundtofte blev en forstadsbebyggelse i takt med at befolkningstallet steg som følge af, at der kom flere arbejdspladser i området, bl.a køleskabsfabrikken Atlas.
”Letbanen ender og begynder i ingenting ved stationen Lundtofte op til Lundtoftevej. Der er ikke engang et parkeringshus. Det ville ellers være godt for den grønne omstilling, hvis rejsende fra nord og syd kunne stille bilen og hoppe over i et letbanetog. Det var i hvert fald et argument for letbanen i sin tid. Men det kommer måske?”, siger Dorete Dandanell.
Folderen ”Følg Letbanens rute på 7 stop” kan efter åbningen hentes på Stadsbiblioteket. Materialet er produceret af ”Kulturmiljøer på Sjælland”, med grafisk design af Gurli B. Madsen og med støtte fra Lyngby-Taarbæk Kommune.
