I flot cykelvejr åbnede supercykelstien Ring 3-ruten i går med to borgmestercykelture og en kædeceremoni ved Glostrup Ejby letbanestation.
Viceborgmester i Lyngby-Taarbæk, Cecilie Lindahl, R, var med til at indvie cykelstien, hvor hun cyklede fra Lyngby-Taarbæk og Ishøj og mødtes i midten i Glostrup med mange andre cyklister til en kædeceremoni.
”Det var en skøn tur med god bred cykelsti”, skriver hun i et Facebookopslag.

” Jeg håber, at mange vil få glæde af supercykelstien, og at den kan være med til at få endnu flere til at vælge cyklen”.
Her fortæller hun og andre om oplevelsen: (1) Facebook
Ring 3-ruten er Supercykelstisamarbejdets 17. supercykelsti. Den løber langs den nyåbnede letbane og binder i alt otte kommuner med en god cykelpendlerforbindelse.







