I den nye budgetaftale for 2027 ligger der en besparelse på skoleområdet i form af flere klassesammenlægninger. Det er en dårlig idé, mener Cecilie Lindahl (R).
I et opslag på Facebook skriver hun følgende om klassesammenlægningerne:
– Jeg er glad for, at det lykkedes at få besparelsen reduceret, men jeg havde gerne set, at vi havde undgået den helt. Budgettet skal 2. behandles i Økonomiudvalget på torsdag og endeligt vedtages i Kommunalbestyrelsen torsdag i næste uge.
Besparelsen betyder, at grænsen for klassesammenlægninger på 7. og 8. årgang hæves fra 26 til 27 elever fra næste skoleår. Det kan måske lyde som én elev fra eller til. Men det betyder selvfølgelig, at flere årgange vil ramme grænsen for en sammenlægning. En årgang med tre klasser med 18 elever bliver til to klasser med 27. Og en årgang med fire klasser med gennemsnitligt 20,25 elever bliver til tre klasser med 27 elever.
Det vil ikke være op til den enkelte skole at vurdere, om en sammenlægning er pædagogisk eller fagligt en god idé. Hvis elevtallet rammer kriterierne, skal klasserne lægges sammen, ligesom det også sker i dag.
Skoler med mere end 20 elever pr. klasse får ganske vist ekstra ressourcer. Men tillægget beregnes ud fra det gennemsnitlige antal elever pr. klasse på hele skolen. Det er derfor langt fra det samme som at få ressourcer til to lærer i en klasse med 27 elever.
Samtidig er der i budgettet afsat 800.000 kr. i 2027 til “Udvikling af folkeskolen”, som endnu ikke er konkretiseret. Hvis de midler blev brugt her, ville der kun mangle ca. 360.000 kr. for helt at fjerne besparelsen på klassesammenlægninger i 2027. Fra 2028 er besparelsen 2,8 mio. kr. om året.
En mulighed kunne derfor have været at undgå besparelsen i 2027 og tage diskussionen om klassestørrelser senere, som en del af finansieringen af en mulig tolærerordning, hvis det lykkedes at finde yderligere finansiering hertil. Men nu gennemføres besparelsen uden en samtidig investering i flere voksne. Det havde jeg gerne set anderledes.
For 27 elever frem for 18 eller 20 giver ikke mere ro, bedre mulighed for gode relationer eller mere tid til, at læreren kan sikre sig, at alle er med fagligt og udfordre dem, der har brug for mere. På nogle skoler er der ifølge høringssvar fra skolerne ovenikøbet klasselokaler, som ikke egner sig til så store klasser. Større klasser giver også mindre plads til at få elever tilbage fra specialtilbud og mindre fleksibilitet, hvis en elev har brug for at skifte skole.
Nogen vil måske mene, at elever i 7. og 8. klasse er så store, at en klassesammenlægning ikke gør så meget. Men det er også et tidspunkt, hvor der sker meget fagligt og socialt, og hvor stabile relationer kan have stor betydning både blandt eleverne og i forældregruppen. På en af vores skoler arbejdede man tidligere med at blande klasserne i 7. klasse, men er gået væk fra det, blandt andet fordi tidspunktet blev vurderet som sårbart, og fordi processen var ressourcekrævende.
Vi har skoler med flotte faglige resultater og høj trivsel i Lyngby-Taarbæk, og vi får allerede utrolig meget god skole for pengene. Jeg synes, vi skal passe på, at de gode resultater ikke får os til at tænke, at det nok går at presse skolerne lidt yderligere. Derfor havde jeg gerne set, at denne besparelse var blevet taget helt ud af budgettet.
