Bestyrelsen for lokalafdelingens bestyrelsen af diabetesforeningen
.
Onsdag 21. oktober fra kl. 15 til 17 inviterer Diabetesforeningen Lyngby-Taarbæk lokalafdeling til en hyggelig eftermiddag i Diabetescafeen i Frivillighuset på Rustenborgvej 2 A i Lyngby.
I løbet af eftermiddagen er der rig mulighed for at få en god snak med andre, der har diabetes tæt inde på livet og møde pårørende. Lokalafdelingens bestyrelse vil også være til stede for at fortælle om det lokale arbejde og foreningens mange tilbud.
Efterårssang og hjemmebag
Programmet byder desuden på musikalske indslag. Lokalafdelingens næstformand, Torben Ture, underholder med efterårssange, og der bliver rig mulighed for at synge med.
Der er selvfølgelig også noget godt til ganen. Der er diabetesvenlig, hjemmelavet æblekage samt kaffe og te.
Alle er hjerteligt velkomne.








