Bevægelsen har netop modtaget 40 mio. kr. fra Nordea-fonden til bl.a. at styrke fællesskaberne i Lyngby-Taarbæk.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordea-Fonden. Målet er ifølge den, at antallet af lokale grønne nabofællesskaber skal vokse fra omkring 350 i dag til 1.000 i løbet af de næste fem år. Samtidig skal samarbejdet med kommunerne udbygges, og flere lokale ildsjæle skal have hjælp til at starte og drive grønne aktiviteter.
Startede 2020
Grønne Nabofællesskaber begyndte for seks år siden hjemme hos stifter Bent Mariager på en villavej i Frederikssund. Siden har han kunnet glæde sig over at se initiativet vokse til en landsdækkende bevægelse, som har involveret mere end 50.000 mennesker. Organisationen modtog i 2025 Nordisk Råds Miljøpris og Kongeparrets Fællesskabspris.
600 medlemmer lokalt
I Lyngby-Taarbæk Kommune blev Virum og Lyngby Grønne Nabofællesskaber stiftet i marts 2022 og de har omkring 600 medlemmer. Formålet er også her at få endnu flere bæredygtige aktiviteter ud i lokalsamfundet. Det sker bl.a. i samarbejde med Virum Gymnasium om “2030 Skov-projektet” og fællesarrangementer.

Foreningens stifter, Bent Mariager, hjalp til med at sætte gang i De Grønne Nabofællesskaber i Lyngby og Virum.

Hanne Hvidt fra lokalafdelingen i Lyngby-Taarbæk Kommune, som også er aktivt bestyrelsesmedlem i moderorganisationen, var med til præmieoverrækkelsen og sad til bords med kongeparret.
Læs mere om Grønne Nabofællesskaber her








