Når Deichmann åbner i Lyngby Storcenter den 29. oktober, bliver det lettere at få hele familien godt gående. Her kan både børn, unge og voksne finde nye sko til hverdagen, fritiden og de kommende julebesøg, uden at budgettet behøver at tage lange skridt.
Måske mangler familiens yngste et par seje blinkesko til skolegården. Måske trænger teenagerens sneakers til en udskiftning. Eller måske er det på tide, at de voksne også får kigget ned på deres egne fødder. Hos Deichmann kan familien gå på skojagt samme sted og finde alt fra højhælede til sportsko.

Særlige åbningstilbud
”Vi har glædet os længe til at åbne en butik i Lyngby Storcenter, og det markerer vi selvfølgelig med en stor åbningsfest. Den nye butik bliver en af vores største i Danmark, og vi har lagt mange kræfter i at skabe en inspirerende butik med et stærkt udvalg til hele familien” udtaler Christian Thune, head of Sales hos Deichmann, og fortsætter:
”Kunderne kan blandt andet se frem til populære brands som New Balance, Adidas, Nike, Skechers, Läst Copenhagen og mange flere. Samtidig er vi stolte af at blive en del af Lyngby Storcenters stærke butiksunivers og ser frem til at byde både nye og eksisterende kunder velkommen i vores flotte nye rammer”.
De særlige åbningstilbud bliver afsløret mandag den 26. oktober på Lyngbystorcenter.dk. Hvis familien mangler sko, kan det derfor betale sig at holde øje.

Som fod i hose
Deichmann åbner i de lokaler, der før husede Paw sko. Og det giver god mening for Center Manager Casper D. von der Ahé:
”Historisk har Lyngby-kunderne kunnet finde et bredt udvalg af sko på 1. sal, og med Deichmann fortsætter den stærke skodestination i kendte rammer. Det gør det nemt for kunderne at fastholde deres vaner, samtidig med at Deichmann tilfører et dynamisk sortiment, der løbende følger high-street-tendenserne”.
Deichmann åbner i Lyngby Storcenter den 29. oktober 2026.








