DATO: 12. december 2024 |
Slutdato: 12. december 2024
PRIS: 320

”Fransk aften med kendte sange” v/Bodil Heister og Erling Eliasson – Kgs.Lyngby

December måned står i julens tegn i alle henseender. Der pyntes, festes, spises, hygges og synges, – og det er netop alle disse egenskaber, vi vil bringe ind i denne måneds salon.

Vi skal nyde en aften med franske sange – En soirée med chansons fra 60 / 70’erne, og vi skal nynne med på sange og melodier af Serge Reggiani, Edit Piaf, Boris Vian og Jacques Brel m.fl.

Jeg lover ikke for meget, når jeg siger, at det bliver en aften ud over det sædvanlige. Personerne der vil underholde os med cabaret, sang og musik er Bodil Heister på harmonika og Erling Eliasson med sang. Hald’s Saloner byde på en fransk ret, og der serveres kaffe og kage senere.

Bodil Heister er komponist, pianist, kapelmester og musiker. Hun har bl.a. komponeret musikken til ”Jul på Slottet”, opera til Den Jyske Opera og en mængde teater- film- og cabaretmusik.

Erling Eliasson er balletdanser og skuespiller. Han har danset en række hovedroller i det klassiske og moderne balletrepertoire samt spillet ny og klassisk dramatik.

En aften du ikke må gå glip af – en dejlig forberedelse til julen

Pris kr. 320,00 + gebyr (inkl. mad, vand og kaffe).

Billede4

STED:

Frilandsmuseets Restaurant, Kongevejen 100