Kampen om Dyrehaven

Torsdag den 5. november, kl. 19:00-21:00:
Lyngby Idrætsby, Lundtoftevej 53 A, 2800 Lyngby, indgang ved svømmehallen, mødelokale 1.

Dyrehaven med Jægersborg Hegn og Eremitagen er Danmarks mest besøgte rekreative naturområde med årligt anslået 7,5 millioner besøgende.

Dyrehaven er samtidigt et område af nationalhistorisk betydning med en både rig kulturhistorie og en mangfoldig natur.

Historiker og medlem af Historisk-topografisk Selskabs bestyrelse, Niels Christensen, fortæller om sit storværk om Dyrehaven og omliggende skove, der med vægtige fire bind og på godt 1200 sider gennemgår Dyrehavens historie fra oldtid til nutid.

Fra oldtiden gennem middelalderen, til den enevældige konge Christian 5. i 1670 indhegnede området til eget brug, var skoven uplejet. Men det ændrede sig igennem 1700-tallet, og Dyrehavens skove er siden blevet drevet efter forsttekniske principper, og vildtet plejet til glæde for kongehusets jagter og senere til glæde for Dyrehavens publikum.

Dyrehaven er nemlig også ’folkets have’, park og forlystelsessted. Mange interesser har derfor kæmpet om udnyttelsen af nationalklenodiet – om brugen af skovene, engdragene og vådområderne med mølleindustri, de attraktive parceller mod Øresund til husbyggeri og retten til at bruge området rekreativt.
Alle disse forskellige interessekonflikter udfoldes i Niels Christensens foredrag og i hans velillustrerede og enestående værk.

 Det koster 65 kr. at høre foredraget. Det er gratis for medlemmer af Historisk-topografisk      Selskab. 

Køb billet her:
https://place2book.com/da/sw2/sales/awelbu97rs

Arrangementet foregår:
Torsdag den 5. november, kl. 19:00-21:00:
Lyngby Idrætsby, Lundtoftevej 53 A, 2800 Lyngby, indgang ved svømmehallen, mødelokale 1.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Foto: BPN-Foto.dk Årets første kraftige efterårsblæst har givet travlhed hos..

Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Sofia Osmani, går aktivt ind i..

For 10. år i træk afholdes Hjortekær lokalt julemarked med..