Skitsetegning over det nye byggeri på filmgrunden
Et omfattende boligprojekt på den tidligere ASA-filmgrund på Blomstervænget 52 i Kongens Lyngby møder modstand fra lokale beboere. De frygter, at et historisk grønt område forsvinder, at kvarterets karakter ændres markant, og at politiske hensyn risikerer at overskygge de gældende planmæssige rammer. Samtidig rejser sagen spørgsmål om kommunens ændrede holdning til projektet og om åbenheden i borgerinddragelsen.
På Blomstervænget 52 i Kongens Lyngby ligger den tidligere ASA-filmgrund, der i mange år har været knyttet til dansk filmproduktion. I 2004 overdrog Kulturministeriet ejendommen til Angel Studio A/S. Siden har ejendommen skiftet ejer, og en ejendomsinvestor arbejder nu på at realisere et større boligprojekt på grunden.
Projektet har imidlertid vakt betydelig bekymring blandt beboerne i området. Ikke nødvendigvis fordi de er imod, at der på sigt etableres boliger på den gamle filmgrund, men fordi de mener, at de aktuelle byggeplaner er ude af proportioner med områdets eksisterende bebyggelse, grønne kvaliteter og historiske planmæssige rammer.
En lokalplan, der blev udarbejdet til filmproduktion
Ejendommen er omfattet af Lokalplan 10 fra 1980. Lokalplanen fastlægger, at området skal anvendes til erhvervsformål, og at bebyggelse alene må opføres eller indrettes til brug for filmproduktion.
Derudover indeholder lokalplanen en række konkrete bestemmelser om blandt andet byggezone, bebyggelsesprocent, bygningshøjder, taghældning, materialevalg og farver. Bestemmelserne skal sikre, at bebyggelsen tilpasses de omkringliggende ejendomme.
Lokalplanen udlægger desuden et areal til grønt område og stiller krav om et fem meter bredt grønt bælte ud mod de omkringliggende veje. Også indkørselsforholdene til ejendommen er reguleret.
Ifølge de lokale beboere er det netop disse bestemmelser, der gennem årene har været afgørende for, at tidligere forslag til større boligbyggeri på grunden ikke er blevet realiseret.
De peger på, at kommunen tidligere har afvist investorens byggeønsker med henvisning til, at projekterne ikke var i overensstemmelse med den gældende lokalplan.
Nu synes situationen imidlertid at have ændret sig.
Kommunens politiske kursændring rejser spørgsmål
Ifølge beboerne er både borgmesteren og flere konservative byrådsmedlemmer nu blevet mere positivt indstillet over for projektet, selv om de planmæssige forudsætninger tilsyneladende ikke har ændret sig.
En del af forklaringen kan ifølge beboerne være, at investoren har tilbudt at opføre en teatersal i forbindelse med boligprojektet.
Det er et tilbud, der naturligvis kan have en kulturel værdi. Men det rejser også et relevant spørgsmål: Er det rimeligt, at et stort boligprojekt, som ellers har mødt modstand på grund af de planmæssige rammer, pludselig får politisk medvind, fordi der følger et kulturtilbud med?
Beboerne stiller sig desuden kritiske over for, hvem teatersalen reelt vil komme til gavn.
Et lokalt teater kan optage elever fra hele Storkøbenhavn, og ifølge beboernes oplysninger vil der kun blive optaget 50-100 elever om året ud af et betydeligt større antal ansøgere. De mener derfor ikke, at teatersalen nødvendigvis vil blive et bredt tilgængeligt kulturtilbud for Lyngbys børn og unge.
Der er således behov for en nærmere afklaring af, hvilke konkrete offentlige eller lokale behov teatersalen skal opfylde, og hvordan den tænkes drevet og gjort tilgængelig.
Risiko for tab af et vigtigt grønt område
Et af de mest markante kritikpunkter handler om naturen på den gamle filmgrund.
Det grønne areal og det fem meter brede grønne bælte består i dag af store, gamle træer, buske og krat. Området fungerer ifølge de omkringboende som levested for en række dyr, herunder fugle, egern, ræve og pindsvin.
Sammen med den nærliggende Mariebjerg Kirkegård udgør området en væsentlig grøn sammenhæng i bydelen.
Mariebjerg Kirkegård er fredet og internationalt anerkendt som et betydningsfuldt værk inden for dansk havekunst. Beboerne frygter derfor, at et omfattende byggeri vil ændre områdets landskabelige karakter og samtidig medføre tab af eksisterende naturværdier.
Hvis den nye lokalplan giver mulighed for at fjerne de nuværende grønne arealer og opføre væsentligt mere byggeri, vil konsekvenserne ifølge beboerne være vanskelige at genoprette.
Det centrale spørgsmål bliver derfor, om en eventuel boligudvikling kan gennemføres uden at ofre de grønne kvaliteter, som lokalplanen oprindeligt havde til formål at beskytte.
Et byggeri, der kan ændre kvarterets karakter
Også de arkitektoniske konsekvenser giver anledning til bekymring.
De omkringliggende ejendomme på Asavænget og Blomstervænget er registreret som bevaringsværdige i kategori 4-5. Området er præget af en relativt lav og sammenhængende bebyggelse, hvor bygningernes skala, udformning og placering har betydning for helhedsindtrykket.
Lokalplan 10 indeholder netop bestemmelser om blandt andet byggeprocent, byggezoner, gesimshøjde, tagflader, taghældning og materialevalg. Formålet er blandt andet at sikre en arkitektonisk sammenhæng med den eksisterende bebyggelse.
Beboerne frygter, at et nyt boligprojekt vil bryde med denne struktur og tilføre området en bygningsvolumen og højde, som ikke harmonerer med omgivelserne.
De understreger dog, at de ikke principielt er imod boliger på grunden.
Deres ønske er snarere, at en eventuel omdannelse til boligformål tager udgangspunkt i områdets eksisterende rækkehusstruktur, den nuværende bebyggelsesprocent og byggezone samt en reel bevaring af de grønne arealer.
Med andre ord: En ændring af anvendelsen bør ikke automatisk føre til en markant forøgelse af byggeriets omfang.
Bekymring for trafik på områdets stilleveje
En yderligere problemstilling er trafikken.
De omkringliggende veje blev i 1980 udlagt som såkaldte stilleveje i henhold til Lokalplan 7. Det skete blandt andet af hensyn til områdets beboere og børn.
I dag er vejene præget af lokal trafik, og børn benytter dem til leg, cykling, rulleskøjter og andre fritidsaktiviteter.
Et større boligbyggeri vil naturligt medføre flere daglige kørsler til og fra ejendommen. Beboerne frygter derfor, at trafikbelastningen vil ændre vejmiljøet væsentligt og skabe større utryghed for de bløde trafikanter.
Det bør derfor være en central del af kommunens vurdering, hvordan et eventuelt projekt vil påvirke trafikmængder, trafiksikkerhed og områdets funktion som stillevej.
Borgmesterens tidligere tilkendegivelser under lup
Sagen har også en politisk dimension.
Beboerne oplyser, at borgmesteren kort før kommunalvalget skriftligt tilkendegav, at den gældende lokalplan ikke ville blive ændret.
Hvis der nu arbejdes hen imod en ny lokalplan, som muliggør det omdiskuterede boligprojekt, vil det naturligt give anledning til spørgsmål om, hvorvidt borgmesterens tidligere tilkendegivelser stadig står ved magt.
Det er endnu ikke tilstrækkeligt belyst, hvilke politiske overvejelser der ligger bag den tilsyneladende ændrede holdning, og hvilken betydning teatersalen har haft for den politiske opbakning.
Men netop derfor er det vigtigt, at kommunen redegør åbent for beslutningsgrundlaget.
Er der tale om en almindelig planmæssig vurdering af nye muligheder for ejendommen, eller har udsigten til et konkret kulturtilbud ændret den politiske vurdering af et projekt, som tidligere blev anset for uforeneligt med lokalplanen?
Det er spørgsmål, som fortjener klare svar.
Undren over kommunens borgerdialog
Beboerne har også bemærket en uoverensstemmelse mellem kommunens omtale af et borgerdialogmøde den 24. oktober og den invitation, der blev sendt ud til borgerne.
På kommunens hjemmeside fremgår det ifølge beboerne, at sagen om den tidligere filmgrund indgik som en del af mødet, hvor kommunen orienterede om forskellige kommende byggeprojekter i byen.
Den oprindelige invitation nævnte imidlertid kun tre andre konkrete byggeprojekter.
Det har vakt undren blandt beboerne, som spørger, hvorfor filmgrunden ikke fremgik af invitationen, hvis sagen faktisk var tænkt som en del af dialogen.
Borgerinddragelse forudsætter, at borgerne har mulighed for at vide, hvilke konkrete projekter der behandles, så de kan tage stilling og deltage på et oplyst grundlag.
Kommunen bør derfor forklare, hvorfor projektet ikke fremgik af den udsendte invitation, og hvordan borgerne fremover vil blive inddraget i processen.
En udvikling, der kræver åbenhed og proportioner
Sagen om den gamle ASA-filmgrund handler grundlæggende om mere end et enkelt byggeprojekt.
Den handler om, hvordan en kommune afvejer hensynet til privat ejendomsudvikling over for eksisterende lokalplaner, naturværdier, arkitektonisk sammenhæng, trafiksikkerhed og lokale interesser.
Der kan være gode argumenter for at omdanne en tidligere erhvervsejendom til boliger. Men det betyder ikke nødvendigvis, at enhver udnyttelse af grunden bør accepteres.
En ny lokalplan bør efter beboernes opfattelse tage udgangspunkt i områdets eksisterende kvaliteter og sikre, at en eventuel boligudvikling sker i en skala, der respekterer det omkringliggende kvarter.
Det indebærer blandt andet en begrænset bygningsvolumen og højde, bevarelse af de grønne områder og det eksisterende træmiljø samt løsninger, der ikke skaber en uforholdsmæssig trafikbelastning.
Samtidig bør kommunen redegøre for de politiske overvejelser, der ligger bag den ændrede holdning til projektet, herunder hvilken rolle den tilbudte teatersal har spillet.
Den tidligere ASA-filmgrund er en del af Lyngbys historie. Spørgsmålet er nu, om dens fremtid skal formes med respekt for områdets eksisterende kvaliteter – eller om hensynet til et omfattende privat byggeprojekt kommer til at veje tungest.
Det er en beslutning, der vil få konsekvenser for kvarteret i mange år fremover. Derfor fortjener den en åben, grundig og saglig debat.
Sofia Osmani svarer
Jeg har talt med borgmester Sofia Osmani der forklarer, at efter kommunalvalget har flertallet ændret sig så Konservative ikke mere har flertal, hvorfor der er sket ændringer i forbindelse med udnyttelsen af grunden og evt. ændring af lokalplanen, men hun mener stadig det er en god ide med en dramaskole på grunden.
Der vil således fortsat være drama at finde på grunden og hun hæfter sig også ved at de seneste planer er med rækkehuse og en bebyggelse der hvad etageejendommene er tilpasset de nærliggende boliger i højde og størrelse.
Den meget store boligmasse fra de første planer er taget af bordet
Sagen har i øvrigt været oppe på det netop afholdt byplanudvalgsmøde hvor du kan læse referatet her.
Alle skitser er taget fra kommunens projektkatalog over de nye planer for filmgrunden
Artiklen er udtryk for tanker fra en del af beboerne i området
