Foredrag om musikken under besættelsen

På Stadsbiblioteket i Lyngby kan du høre, hvad besættelsesmagt, censur, spærretid og forbud gør ved et levende og skabende musikliv.

Hvad betød det for musikken herhjemme, at vi var under tysk besættelse i fem år under 2. verdenskrig? 

Dét var et stort set ubelyst kapitel af danmarkshistorien, indtil Henrik Engelbrecht udgav sin bog Den mørklagte musik til overstrømmende, seksstjernede anmeldelser.  

Nu kan du opleve Henrik Engelbrecht på Stadsbiblioteket med et gribende og musikalsk foredrag baseret på bogen. Kom med på en rejse gennem en tid, hvor ingen undervejs ved, hvordan det hele ender, uanset om man er til jazz, opera, revy eller symfonier, eller om man spiller på café, i cirkus, i kirken eller er gårdmusikant på grund af den enorme arbejdsløshed også blandt musikere. 

Hvor nogle musikere holder stand og boykotter Statsradiofonien under den tyske ledelse, mens andre finder en levevej som musiker hos de danske nazister i DNSA. 

Og hvor alle går med samme grundlæggende angst for fremtiden: Hvad nu, hvis tyskerne vinder krigen? 

Det foregår onsdag d.18. november kl. 19-21 på Stadsbiblioteket, Lyngby Hovedgade 28.

Billetter a 35 kr. kan købes her

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Så er der klar til et fællesskab når lokale helte..

Stadsbiblioteket i Lyngby har hentet alle julekalenderbøgerne frem, så du..

Ender sølvpapir og foliebakker sammen med restaffaldet, kan det skabe..