Fin flagdag på rådhuset

Foto: John Tefke

.

Veteraner, der har været udsendt i international tjeneste, blev fejret med flag og uddeling af medaljer og diplomer til børnene

Arrangementet til ære for soldater, politifolk, sundhedspersonale og andre blev holdt i Kommunalbestyrelsessalen i går, torsdag den 5. september. Omkring 25 veteraner og seks børn deltog.

Borgmester Sofia Osmani bød velkommen og gav ordet til chefen for hjemmeværns distrikt Nordsjælland. Han fortalte om situationen ude omkring i verden og om, hvor Beredskabets deltager med politi, sundheds og andet personel. Det gør de p.t. fortrinsvis i Baltikum.

Herefter hilste Sofia Osmani på veteranernes børn, der fik diplomer. Hun satte sig på knæ for at være i øjenhøjde med dem og gav dem et varmt borgmesterhåndtryk. Det ligger hende meget på sinde også at sige tak for indsatsen til veteranernes familier.

”Jeg synes det er vigtigt at vi markerer dagen og dermed viser vores påskønnelse overfor de kvinder og mænd, der har været ude i Danmarks tjeneste. Børnemedaljerne er en fin måde at anerkende, at det ikke kun er den udsendte, men også familien, der betaler en pris”, siger hun i en kommentar til denne avis dagen derpå.

Ved arrangementet fik borgmester Sofia Osmani tildelt et våbenskjold af InterForce, som er en organisation, der arbejder for at støtte og anerkende det danske militær og dets medlemmer. Våbenskjoldet skal ses som en anerkendelse af kommunens engagement i at samle militært personel og civile for at vise støtte og respekt for veteraner, der har været udsendt i international tjeneste.

Næsten alle deltagere deltog i en rundvisning på rådhuset, som Stadsarkivar Mette Henriksen stod for.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Husk P-skiven: Vintertid og uhyggelige udgifter Efteråret er over os,..

Foto: Lyngby-Taarbæk Kommune . Hvordan Lyngby-Taarbæk Kommune bliver drevet? Så..

Emil Søbjerg Falster . Emil Søbjerg Falster holder foredrag i..

Seneste nyheder