Virum-artist optræder på Nordens største magiske festival

Med den magiske festival ILLUSIONS skabes forundring og forbløffelse ved at vise både børn og voksne, hvordan den klassiske kunstform trylleri også er relevant i en opdateret og nutidig udgave.

Virumborgeren Joachim Solberg skal i efterårsferien optræde på Nordens største magiske festival Illusions i Horsens.

– Vi har engageret Joachim Solberg, fordi hans navn vækker respekt blandt tryllekunstnere overalt i verden, fortæller Steen Pegani, der er primus motor bag festivalen.

– Joachim Solberg er kendt for sin timing og eminente håndtering af klassiske tryllenumre – og så er det sjovt at være i hans selskab.

– Når man oplever Joachim i tryllemiljøet, er det oftest med en flok kolleger omkring sig, der er klar til at lære af Danmarks ”Godfather of Magic”.

Derfor optræder Joachim Solberg naturligvis også blandt andet i et festivalens hovedshows, nemlig ”Magic Fight Night”, der bliver holdt på Horsens Ny Teater.
– Det er første gang, at showet Magic Fight Night sættes op uden for København. Det er en unik blanding af skøre benspænd, improvisation og magi i verdensklasse, hvor publikum også er aktive med klap og hujen, fortæller Steen Pegani.

Ud over Joachim Solberg er også andre af Danmarks bedste tryllekunstnere i ringen til Magic Fight Night. Det er navne som Rune Klan og Klaus Mulbjerg samt den nye hemmelige 4. mand, trækker de vildeste tricks op af hatten. Skuespiller Mads Wille er værten, der styrer slagets gang og sørger for, at der bliver fyret godt op under publikum – og tryllekunstnerne.

Der findes ikke lignende andre festivaler som Illusions i Nordeuropa, og arrangørerne har store ambitioner med Illusions:

– Vi vil skabe grin, smil, drømme, måben, overraskelse, forbløffelse og smittende efterårsferieglæde, forklarer Steen Pegani.
Der er flere shows på Horsens Ny Teater. Foruden det store gallashow, kan man for eksempel opleve engelske Ben Hearts show.

– Synes du, navnet virker bekendt, er det måske, fordi du kan huske Ben Hart fra TV-showet Britain’s Got Talent. Ben Heart er en ægte magisk superstjerne, der har indtaget alverdens scener med sin helt egen hybrid imellem fingerfærdig tryllekunst, stand-up og fængslende historiefortælling.

I Arresten på FÆNGSLET kan man opleve Magi i Mørke:

– Inspireret af en oplevelse med en solformørkelse i hjemlandet har den færøske magiker, Asbjørn Berthelsen, skabt en unik forestilling, der foregår i totalt mørke.

For Steen Pegani er det også vigtigt at bringe forundringen og glæden ud til dem, der måske enten ikke har let ved at tage af sted til en forestilling eller som ikke selv er kulturopsøgende.
– Derfor bliver magien også bragt ud til den ældre generation i et par af byens plejecentre, og vi har lavet et samarbejde med Bo Trivsel om en trylleaften med show og undervisning i seje trylletricks i boligområdet Sundparken.

I det hele taget breder Illusions sig ud over hele byen – for eksempel med en magisk landsby med mini-teatre i midtbyen, og der er selvfølgelig også masser af forestillinger for børn, hvoraf en de fleste er gratis.

FAKTA:

Det fulde program ligger her:

www.ILLUSIONS.dk

ILLUSIONS er en festival fyldt med forundring, illusioner, fingersnilde, trylleri og magi for børn, unge og voksne. Festivalen bliver i 2024 holdt for anden gang, og der findes ikke lignende festivaler i Nordeuropa.

I uge 42, skolernes efterårsferie, byder festivalen på shows forskellige steder i byen fra Horsens Ny Teaters smukke sal og FÆNGSLETs særlige rammer til plejehjem, caféer, butikker samt gader og stræder.

Ud over shows byder ILLUSIONS på magiske kunstinstallationer, en magisk by i midtbyen, oplevelser Bytorv Horsens og gadeoptrædener foruden trylleskole.

ILLUSIONS er skabt af Steen Pegani i samarbejde med Horsens Ny Teater, City Horsens, Bytorv Horsens, FÆNGSLET og MÆRK Byen samt Kulturstationen Horsens foruden Kathrin Secher og Frank Panduro Management ApS.

ILLUSIONS er økonomisk støttet af Horsens Kommunes PR-pulje, Insero, Familien Hansens Fond, Engell Friis Fonden, Horsens Folkeblads Fond, Familien Hede Nielsens Fond, Dansk Artist Forbund og Salling Fondene.

ILLUSIONS samarbejder derudover med blandt andre Komediehuset, Billedskolen, KiDS Coolshop, Horsens Kommune kultur og events, Fængselsmuseet, Café Gran, Destination Kystlandet, Folkeuniversitetet, Teaterhotellet, Horsens Bibliotek, Præsthøjgården, Tamdrup Centret, Bo Trivsel og Blå Kors Horsens.

Festivalen blev holdt første gang i 2022 (men ikke i 2023) – og det er allerede besluttet, at den kommer tilbage i 2025.


Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Husk P-skiven: Vintertid og uhyggelige udgifter Efteråret er over os,..

Foto: Lyngby-Taarbæk Kommune . Hvordan Lyngby-Taarbæk Kommune bliver drevet? Så..

Emil Søbjerg Falster . Emil Søbjerg Falster holder foredrag i..

Seneste nyheder