Team Fred træner
.
På lørdag træner 20-årige Laura Friis Hein og hendes hjælpetræner et helt særligt hold i Virum Sorgenfri Tennisklub. De træner nemlig et hold børn med særlige behov, som går under navnet TEAM Fred. Det gør de som en del af European Week of Sport Denmark, som finder sted i denne uge.
Laura har været med i TEAM Fred siden det blev startet op for seks år siden, og hun har selv stået for undervisningen de sidste par år. Hun har to hold hver lørdag med cirka 20 børn og unge med særlige behov tilknyttet. Hele året rundt. Hun holder meget af dem og at se dem udvikle sig.
“Børnene på Team Fred starter på holdet med forskellige motoriske forudsætninger. At se dem lykkedes på tennisbanen og indgå i vores fællesskab er virkelig givende og skaber mening for mig.,” siger Laura.
Laura startede selv til tennis da hun var 10 år gammel. Men nu spiller hun ikke selv længere. Hun træner kun andre. Efter gymnasiet begyndte hun at arbejde på en specialskole, og nu læser hun psykologi. Et valg, som hun blev inspireret af hendes oplevelser i TEAM Fred til at træffe.
Sætter Danmark i bevægelse
I år kan European Week of Sport, som er et initiativ af den Europæiske Union, fejrer 10-års jubilæum. Danmarks Motionsuge i uge 41 er en del af European Week of Sport Denmark og sætter tusindvis af danskere i bevægelse. I år er flere 9.500 gratis aktiviteter tilmeldt de to motionsuger.
Danmarks Motionsuge løber i år af stablen for femte gange. Motionsugen er koordineret af International Sport and Culture Association og medfinansieret af Salling Fondene og EU.




