Fyraftenskoncert i Sorgenfri Kirke

Bjarke Mogensen er Danmarks førende på sit instrument. I år har DR udnævnt ham til årets DR P2 kunstner. Bjarke Mogensen er født og opvokset på Bornholm. Tidligt begyndte han at spille accordeon, et instrument han har kaldt “et helt orkester i en lille kasse”. Allerede som 13-årig havde han sin første koncert som solist med et symfoniorkester. Han var 19 år, da han vandt DRs klassiske musikkonkurrence “Spil for livet”. Siden har han udviklet sig til en international virtuos, som med stor musikalsk nysgerrig kaster sig ud i alle slags musikalske samarbejder og spiller alt fra helt nyskrevet musik til de gamle klassikere. Han har udgivet flere meget roste udgivelser.  

FYRAFTENSKONCERT

Kom og til fyraftenskoncert med accordeon-virtuosen Bjarke Mogensen. Som noget nyt byder Lyngby-Taarbæk Musikforening på et nyt koncertkoncept. Kom til en kort koncert på vej hjem fra arbejde. Bjarke Mogensen vil spille værker af Scarlatti, Bach og mon ikke også vi kommer rundt om tangoen. Koncerten varer en times, derefter byder foreningen på et glas, og så kan man blive til en artisttalk med Bjarke Mogensen, som vil fortælle om sit instrument (hvorfor hedder det fx et accordeon og ikke en harmonika?) og sin musik. Det hele foregår mandag den 11. november kl.17.30 i Sorgenfri Kirke.

Bjarke Mogensen

Musikken

I Sorgenfri Kirke vil Bjarke Mogensen spille musik af barokmestrene J.S. Bach og Domenico Scarlatti. De har ikke skrevet musik for et accordeon, for instrumentet blev først opfundet godt 100 år efter, deres tid. Alligevel giver det god mening at spille musikken på et accordeon, som har tastatur ligesom de gamle tasteinstrumenter, Bach og Scarlatti kendte til. Bjarke Mogensen har også lidt nyere musik med, et værk af den danske komponist Poul Ruders og ikke mindst tangoer af den argentinske tangomester Astor Piazzolla.   

Lyngby-Taarbæk Musikforening

Partoutkort til alle sæsonens koncerter og løssalgs billetter til 130 kr. sælges online på Billetto eller i døren, kontant eller mobilepay.

Yderligere info: lyngbyklassisk.dk eller på FB: Lyngby-Taarbæk Musikforening.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Tryghed og bonus er på stemmesedlen Hvad er vigtigt for,..

Giv de unge et trygt og sjovt alternativ Lyngby-Taarbæk Kommune..

Lyngby-Taarbæk Musikforening byder det nye år velkommen med en festlig..

Seneste nyheder