Kulturstedet Lindegaarden fortsætter samtalen om temaet VAND, når teolog og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard onsdag den 26. august kl. 19-21 fortæller om vandets betydning i kirkekunsten.
Anne-Mette Gravgaard har gennem mange år beskæftiget sig med kirkekunst og fungerer blandt andet som rådgiver i forbindelse med kirkelige udsmykningsopgaver. Hun har desuden skrevet flere bøger om emnet.
I løbet af aftenen vil hun vise eksempler på, hvordan vand optræder og bruges som motiv og symbol i kirkekunsten.
Arrangementet finder sted på Kulturstedet Lindegaarden onsdag den 26. august kl. 19-21.
Billetter koster 95 kroner og kan købes via Kulturstedet Lindegaardens hjemmeside.

Ribe stift – Gadbjerg Kirke







