Slagtøjets vidunderlige verden. 

Søndag d. 8. november kl. 15-17 vil Jakob Weber fra DRsymfoniorkestret give et enestående og levende indblik i de muligheder, der findes inden for menneskehedens ældste instrument, slagtøjet.

Alt hvad der kan spilles på med hænder,stikker og køller. Jakob Weber vil medbringe et arsenal af sine instrumenter og demonstrere alle de musikalske muligheder og udtryk en janitshar har at spille på, og fortælle levende om de meget forskellige udfordringer, man har som janitshar, især med fokus på sammenspillet i symfoniorkesteret. 

Jakob vil også gennemgå og vise slagtøjets sprudlende udvikling med fokus på det symfoniske liv. 

Hvordan opnår man evnen til på sit slagtøjsinstrument at kunne spille en rytme og forme den til en organisk melodi? Hvordan tæller man de mange pauser i musikken, hvor man ikke spiller, og samtidig lade op til det store bækkenslag, der løfter hele orkestret på det rigtige tidspunkt.

Jakob brænder for sine instrumenter og glæder sig, skriver han, også til at fortælle om sit eget liv, sin egen vej ind i slagtøjets verden og om nogle musikalske højdepunkter fra sin karriere som orkestermusiker. 

Jakob Weber har også deltaget i “Den klassiske musikquiz”, og fortæller gerne om, hvordan den bliver til. Han svarer også meget gerne på spørgsmål fra salen, f.eks. om hvad det vil sige at være solojanitshar og om det professionelle musikerliv i orkestret.

En Søndags-matiné på Kulturstedet Lindegaarden med musik, alvor og godt humør og en enestående mulighed for et musikalsk indblik i en meget speciel verden.

Billetter på www.kulturstedetlindegaarden.dk

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Brede Børnehave danner rammen om VinterBazar den 14. og 15...

Natten til søndag den 25. oktober skifter vi fra sommertid..

Formand Kaj Otto Thomassen og Rasmus Wiuff fra bestyrelsen venter..