Fem kunstnere fra den lokale kunstnergruppe ”Åbne Døre” udstiller fra den 26. september til den 23. oktober 2026 på Kulturstedet Lindegarden.
Der er fernisering fredag den 25. september kl. 15.00-17.00. Gratis adgang.
Udstillingen er åben hver onsdag fra kl. 13.00-16.00 til den 23. oktober 2026. Gratis adgang.
Glæden ved livet
De fem lokale kunstnere er Gitte Veje, Lone Rye Frederiksen, Steen Rasmussen, Tina Hee og Randi Jeppesen.
Lyngby-Taarbæk har stolte traditioner for et rigt kunstnerliv og det at møde kunsten tæt på er i dette tilfælde noget helt særligt. For de fem kunstnere udstråler en smittende glæde, imødekommenhed over for beskueren og ikke mindst humor i deres værker.
De fem kunstnere er vidt forskellige i deres valg og fortolkning af motiverne. Men de har det til fælles, at de alle kredser om de klassiske emner som mennesker og deres indre liv, figurer, naturens energi, dyr og planter. Gengivet i et mylder af stilarter – fra det farverige abstrakte og det naturalistiske, figurative til det drømmende, intuitive, ubevidste.
Det er ganske enkelt glade værker, hvor kunstnerne som opdagelsesrejsende udstråler en stor nysgerrighed ved livet, alt udført med kompositionen og håndværket i orden.
Yderligere oplysninger:
Dorete Dandanell, Kulturstedet Lindegaarden, 22 58 68 48, dorete@outlook.dk
Læs her om de enkelte kunstnere:
Gitte Veje: (https://www.instagram.com/Gitte.veje)

Jeg maler med udgangspunkt i tegningen, hvor figurer, dyr og planter opstår gennem lag af farve, kul og spor af processen.
Jeg undersøger bevægelse, relationer og små forskydninger, ofte med en stille humor. Arbejdet sker i serier, hvor motiver gentages og gradvist ændrer karakter.
.
.
.

Lone Rye Frederiksen: (https://ryegalleri.dk/)
At male er for mig en opdagelsesrejse uden fast destination.
Jeg bevæger mig mellem det farverige abstrakte og det naturalistiske, drevet af nysgerrighed og lysten til at udforske nye motiver.
I spændet mellem det genkendelige og det frie opstår mine værker – legende, undersøgende og levende.
Tina Hee: (https://www.tinahee.com/)

I mine værker mødes mange års håndværk med en intuitiv og moderne ekspressionistisk tilgang.
Jeg arbejder intuitivt – med et solidt håndværk som fundament. Farverne og bevægelserne opstår i et samspil mellem teknisk kontrol og det, der får lov at ske, når jeg slipper. Mine værker tager ofte afsæt i naturens energi og det menneskelige – lag på lag – hvor noget bryder frem, og andet får lov at stå stille. T. Hee er min signatur. Et aftryk af det sted, hvor kontrol og frihed mødes.
.
Steen Rasmussen: (https://steenr.com/)

SteenR er en dansk billedkunstner og fotograf fra Virum, der arbejder klassisk med maleri og fotografi.
Hans værker kredser om naturen, landskabet, vand og vandrefleksioner.
På tæt hold fremstår malerierne næsten abstrakte med vibrerende farve flader, mens de på afstand viser figurative motiver med en hypnotisk og levende kvalitet. Han trækker på inspiration fra impressionismen, men med en rolig og kontemplativ tilgang.
Randi Jeppesen: (https://www.instagram.com/randijeppesen_kunst)

I mine farverige billeder finder jeg et fristed, hvor tiden kan stå stille, og processen får lov at føre an. Jeg er autodidakt billedkunstner og har malet i mange år. Jeg arbejder med farvernes samspil og kompositionens betydning for deres karakter, ofte med spartel, som tilfører dynamik og uforudsigelighed.
Jeg har primært arbejdet abstrakt, men udforsker nu også det figurative. Ved at lade billedet styre processen undersøger jeg, hvad der gemmer sig i det ubevidste.








