CLAY:MAKER Bogstaveligt

11 keramikere og en billedkunstner fylder tomt butikslokale på Sorgenfri Torv med kunst inspireret af bøger

Fra fredag den 2. oktober overtager clay:Makers den tidligere tøjbutik på Sorgenfri Torv 26 og fylder det med keramik og fortællinger. Udstillingen “CLAYMAKER: Bogstaveligt” samler 11 keramikere, der hver har ladet sig inspirere af en selvvalgt bog og formet den om til tre keramiske værker. Billedkunstner Lars Skovfoged bidrager med billeder på væggene.

Temaet startede som “yndlingsbogen,” men undervejs blev det til den bog, der har rørt en. Til udstillingen vil du blandt andet kunne møde Anna Sophia Jakobsens værker, inspireret af en bog, der skræmte og fascinerede hende som barn. Karina Elver, der er professionel balletdanser, har fortolket en bog om ballettens fysiske og psykiske bagside. Bitte Kai Rand bidrager med keramik skabt ud fra bogen “The Red Sea” af Lawson Wood og en årelang fascination af koralrev, der ofte har optrådt på moodboards, prints og farvepaletter til mange kollektioner fra hendes tidligere professionelle liv.

“Vi håber, at man som besøgende får lyst til selv at prøve kræfter med leret – og måske opdager en keramiker, man vil følge videre. Ingen af os har en gallerist. Vi sælger oftest kun til vores nærmeste kreds eller via Instagram, så det her er en sjælden mulighed for at opdage en ny kunstner og se deres smukke værker i dagslys,” siger Anneli Mortensen, stifter af clay:Makers.

Deltagende Claymakers:

Anna Sophia Jakobsen – Bitte Kai Rand – Anne Juel Andersen – Karina Elver – Inger Langhorn – Clara Thulin – Mette Maigaard – Mara Scotoni – Ida Braagaard – Helle Helsinghoff – Anneli Mortensen

Praktisk info:
Fernisering: fredag den 2. oktober, kl. 16-18
Åbningstider: torsdag 14-18, fredag 12-18, lørdag 10-16, hele oktober
Sted: Sorgenfri Torv 26

Om clay:Makers
clay:Makers er et eksklusivt keramikværksted i København, hvor der er fokus på ro, plads til at skabe det hjertet ønsker og et fællesskab hvor man lærer lige så meget af hinanden, som man lærer af leret. Vi har to døgnåbne værksteder – clay:Makers 2900 Hellerup, tæt på Hellerup Station, og clay:Makers Almost Royal ved Amalienborg.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

En LEGO-model af det ikoniske skib er onsdag den 16...

Fem kunstnere fra den lokale kunstnergruppe ”Åbne Døre” udstiller fra..

Den internationalt anerkendte Nightingale String Quartet gæster Sorgenfri Kirke sammen..