Natur og vandmiljø på dagsordenen ved DN’s årsmøde

DN Lyngby-Taarbæk inviterer til årsmøde i Fuglevad Vandmølle den 4. november. Her kan interesserede høre om årets indsatser og mulighederne for selv at gøre en forskel for den lokale natur.

Arbejdet med kommunens fredede områder, grønne arealer og vandkvalitet er i centrum, når Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling holder årsmøde onsdag den 4. november kl. 19–21.

Mødet finder sted i Fuglevad Vandmølle, hvor bestyrelsen vil gennemgå årets indsatser og fortælle om arbejdet for at bevare naturen og sikre god vandkvalitet – både i vandhanen og i Mølleåen.

Lokalafdelingen samarbejder med fredningsmyndighederne, kommunen og andre DN-afdelinger i Storkøbenhavn om naturbeskyttelse og ønsker til fremtidens grønne områder i Lyngby-Taarbæk.

Flere frivillige efterlyses

Årsmødet er også en mulighed for at møde de frivillige bag arbejdet og høre, hvordan man selv kan bidrage. Afdelingen søger løbende frivillige til sine fire arbejdsgrupper samt nye medlemmer til bestyrelsen, som ønsker at være 12 medlemmer.

Interesserede med gode idéer eller lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet eller blive aktive som frivillige er derfor meget velkomne.

Der serveres vin og kaffe under mødet.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Søndag den 1. november kl. 10 går starten på årets..

Oskar Buur forlænger med Lyngby Boldklub frem til sommeren 2028...

Blandt landets rigeste ifølge ny opgørelse fra Arbejdernes Erhvervsråd (AE)..