Billigt brændstof på vej til bilisterne i Virum p.g.a. sponsordag hos VSH

Der er udsigt til lange bilkøer, når det danske brændstofselskab Go’on med tankstation i Virum på søndag d. 15. november fra kl. 8.00 – 18.00 sætter prisen ned med 1.00 kr. pr. liter brændstof på Go’on stationen i Virum. Det sker i forbindelse med Sponsordag i Virum Sorgenfri Håndbold, som afholdes i Virum Hallerne.

”Vores eventkonsulenter sætter prisen ned med 1,00 kr. pr liter brændstof på tanken i Virum, og det plejer at være ret populært, særligt i disse måneder hvor brændstofprisen har været høj,” fortæller Katrine Møller-Juul Sørensen, Salgs- og marketingskoordinator hos Go’on.

Stort lokalt dansk selskab

Go’on er et forholdsvist ungt firma i branchen, og siden starten i år 2009 er det gået stærkt for det 100% danske brændstofselskab, der i dag har 206 stationer i Danmark. Dermed er Go’on det selskab med tredje flest tankstationer i Danmark.

75% af stationerne ligger i byer med under 2.500 indbyggere, og det har været en bevidst strategi fra Go’ons side.

”Vi er primært rykket ind i de områder af Danmark, hvor de multinationale selskaber er flygtet fra. Der har vi fundet et marked, og det har vist sig, at borgerne i de mindre byer er langt mere loyale over for deres lokale tank, end vi oplever i de større byer. Vi ser det som en vigtig mission at udvikle de mindre samfund, og det gøres blandt andet ved at fastholde eller skabe erhverv i lokalsamfundet,” forklarer Katrine Møller-Juul Sørensen.  

Fakta:

Der holdes event hos Go’on Virum, Frederiksdalsvej 194, 2830 Virum på søndag d. 15. november mellem kl. 8.00 – 18.00.

Go’on sætter prisen ned med 1,00 kr. under eventet.  

Udover rabatten på brændstof kan du møde Go’ons eventkonsulenter i Virum Hallerne til Virum Sorgenfri Håndbolds store sponser event.

Go’on er et 100% dansk ejet brændstofselskab med 206 tankstationer i Danmark.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Avisen følger altid gerne med i, hvad er sker i..

Vin, ost og personlige fortællinger er på programmet, når Lyngby..

Kunstneren er optaget af de kontraster og modsætninger, der opstår..