Avisen følger altid gerne med i, hvad er sker i de lokale kirker. Nu er der kommet ny præst i Sorgenfri Kirke, så jeg har aftalt at møde den nye præst, Axel Krantz en lørdag formiddag.
Jeg troede, at lørdag var en fridag, men det er dagen, hvor prædiken til søndagens gudstjeneste gøres klar.
Nu er der allerede skrevet en del om Axel, og hvem han er, så det er ikke det, jeg vil spørge om. Jeg er mere interesseret i at vide, hvorfor og hvordan Axel er blevet præst og noget om processen med at blive ansat som præst i Den Danske Folkekirke.
Axel har allerede som barn interesseret sig for de teologiske spørgsmål. Hvorfor er vi her, hvorfor skal vi dø, og hvad er meningen med livet. Men egentlig havde han efter gymnasiet og to sabbatår bestemt, at han ville studere medicin.
Da han printede ansøgningspapirerne til medicinstudiet ud, ligger tegneseriebogen ”Menneskesønnen” af Peter Madsen på bordet. Så bladrer han i bogen, medens printeren kører, og så bliver han klar over, at han skal være præst. Han smed så ansøgningspapirerne til lægestudiet ud og printede ansøgningspapirerne ud til teologistudiet, medens han læste bogen færdig.
Teologistudiet er normeret til 6½ og efterfølgende 6 mdr. på pastoralseminariet, hvor du for den praktiske uddannelse til at være præst i Den Danske Folkekirke.
En del af uddannelse er at lære og kunne forstå latin, oldgræsk og hebræisk for at kunne undersøge og hente informationer i de hellige skrifter, hvis der er spørgsmål, der skal afklares i de danske oversættelser.
Det indebærer så, at du skal lære det græske og det hebraiske alfabet.
Axel fortæller også om ansættelsesprocessen. Alle præsteembeder bliver slået op af kirkeministeriet. Der så Axel, at en stilling som præst i Sorgenfri Kirke var slået op. Axel kendte Sorgenfri Kirke fra studietiden. Han havde været til gudstjeneste med bl.a. Søren Hermansen.
Før man sender ansøgningen, skal man tale med biskoppen og så skal du i forbindelse med ansøgningen også tale med provsten, den lokale leder i folkekirken. Der er samtaler med kirkens præster og formanden for menighedsrådet.
I ansættelsesperioden kom Axel til alle gudstjenester for at lære kirken og menigheden at kende og fornemme at embede var noget for ham. Efterfølgende er det provsten som kontakter Axel og fortæller at han er gået vider i ansættelsesforløbet.
Der er så flere samtaler, en prøveprædiken og en ”minigudstjeneste”. Derefter gik der så noget tid og efterfølgende, blev Axel kontaktet af provsten, som oplyste at han var nummer ét til at få stillingen, hvis han ville have embedet som sognepræst i Sorgenfri Kirke.
Og det ville Axel gere. Og det er menigheden og kirken glade for.
