86-årig fik bedrager anholdt

Snød falsk bankmand med tom konvolut.

I dagens rapport fra Nordsjællands Politi beskrives episoden, der fandt sted i Furesø Kommune, sådan her:

I går fik Nordsjællands Politi en anmeldelse fra en 86-årig mand, som fortalte, at han var blevet ringet op af en mand ved navn Tom.

Tom havde sagt, at han ringede fra banken, og at den 86-åriges betalingskort var ved at blive hacket og derfor skulle undersøges. Tom bad manden om at putte sit betalingskort i en konvolut og lægge den under dørmåtten. Hvorefter der ville komme en mand kort tid efter og hente den.

Her var den 86-årige for alvor blevet mistænksom, men spillede med på Toms instruktioner. Og i stedet for at lægge sit kort i en konvolut under dørmåtten, ringede han til politiet. Her blev det aftalt, at den hans skulle lægge en tom kuvert under dørmåtten, og så ville der straks komme en politipatrulje til adressen.

Klokken 17.17 kom en 41-årig mand fra København til adressen, som politiet anholdt på stedet.

Om udlevering af bankoplysninger

  • Det er svindel, hvis en person ringer og siger, at han er fra en bank, fra politiet eller en anden offentlig myndighed, og siger, at der er noget galt med din konto, og de vil komme og hente dine kort.
    • Eller beder dig om at overføre penge til en anden konto
    • Eller beder dig om dine MitID-oplysninger eller PIN kode.
  • Banker og offentlige myndigheder vil ALDRIG møde op på din bopæl og bede om at få dine bank- og kreditkort samt koderne til dem.
  • Banker og offentlige myndigheder vil ALDRIG bede om dine bank koder eller MitID-oplysninger over telefon, mail eller sms.
  • Læg røret på, hvis du har mistanke om svindel – og du behøver ikke være høflig. 
  • Svindlere kan udgive sig for at være en ven, et familiemedlem, din bank eller politiet, så find selv organisationens nummer på internettet og ring op. Spørg om de har ringet og oplys medarbejderens navn.
  • Udlever aldrig dine MitID-oplysninger til andre
  • Udlever aldrig dine koder til dine bank- og kreditkort til andre.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Foto: Lyngby-Taarbæk Kommune . Hvordan Lyngby-Taarbæk Kommune bliver drevet? Så..

Emil Søbjerg Falster . Emil Søbjerg Falster holder foredrag i..

Lyserød Lørdag var en stor succes Lørdag den 5. oktober..

Seneste nyheder