Cyklistforbundets kommentarer til lokalplanforslaget for en ny institution ved Skolebakken/Parcelvej

Krydset ved Parcelvej/Frederiksdalsvej
.

Udfærdiget af Niels Wellendorf, formand for Cyklistforbundets lokalafdeling og Aage Kousgard tidligere lærer på Virum Skole og aktiv i Cyklistforbundets lokalafdeling

Cyklistforbundets lokalafdeling for Lyngby-Taarbæk og Rudersdal synes der er flere ting i forslaget, der bør ændres. Der er derfor brug for udarbejdelse af et revideret lokalplanforslag når høringsperioden er afsluttet.

To villaer, en tidligere kommunal ejendom samt fritidsklubben Kolle er foreløbig blevet revet ned for at give plads til den nye institution

Vi anerkender behovet for en ny institution i området, der også bidrager til at der bliver kortere vej fra området til en institution, end der er i dag. Dette bør så også medføre, at flere kan og vil transportere sig selv og sine børn på cykel til institutionen. Vi forventer derfor, at stigningen i biltrafikken i området vil blive mindre end omtalt på borgermødet. Dette må så betyde, at antallet af foreslåede p-pladser bør genberegnes.

Vi ønsker ikke at Skolebakken, som er en smal villavej, indgår som en del af tilkørslen til institutionen for biler. Der allerede rigeligt med biltrafik til skolen her, og der vil komme mere cykeltrafik fremover i forbindelse med kørsel til institutionen.

Hertil kommer, at den viste udformning af ind- og udkørslen fra Skolebakken er meget uheldig. Den er smal med dårlige oversigtsforhold både fra udkørslen og for trafikken på Skolebakken. Her kan især cyklende børn ikke kan forventes at være opmærksom på de udkørende biler. Disse biler må endog muligvis køre helt ud og spærre fortovet for at kunne se om der er trafik på tværs på Skolebakken. Ikke mindst i den mørke tid vil dette være utrygt og farligt. Der bør derfor suppleres med yderligere gadebelysning.

På Skolebakken bør der under alle omstændigheder etableres flere bump ud for den nye institution, gerne på begge sider af svinget ved den foreslåede indkørsel.

Skolebakken bør overvejes ensrettet for biler mellem Virumvej og Kollelevbakken med indkørsel for biler ved Virumvej. I det mindste bør der indføres forbud mod indkørsel videre ad Skolebakken ved Kollelevbakken i tidsrummet 7.30 til 8.30 samt 14.00 til 16.00.

De nuværende standsningsforbud ud for skolen i begge sider bør udvides til også at gælde strækningen
forbi institutionen og i hele svinget ved denne. Hastigheden på Skolebakken bør samtidigt nedsættes til
maksimalt 30 km/t.

Ny ind- og udkørselsvej i krydset Frederiksdalsvej/Parcelvej

Parcelvej tæt på udkørslen til Frederiksdalvej. Ejendommene der ligger til højre bag hækkene vil blive revet ned for at give plads til den nye institution

Cyklistforbundet synes det er en fornuftig løsning med et nyt ben i krydset mellem Frederiksdalvej og Parcelvej, så der ikke kommer mere trafik på Parcelvej i forbindelse med institutionen. P-pladserne til institutionen bør i overvejende grad placeres her, dels for at undgå mere trafik på Skolebakken, dels for at aflaste trafikken på Parcelvej. Vi formoder nemlig, at p-pladserne her også vil blive anvendt som alternativ til at køre ad Parcelvej til skolen, hvorfor antallet af p-pladser bør være noget større end planlagt i forslaget.

Selve den nye adgangsvej i Frederiksdalsvejkrydset skal have en trafiksikker udformning for cyklister, så disse ikke skal holde tilbage for biler til og fra p-pladserne ved udkørsel fra den nye stiforbindelse inde på området. Skitserne for udformningen i lokalplanforslaget viser at cyklister, der kommer ad den nye sti hen mod krydset, skal passere vejen lige før krydset for at køre hen til dette. Det kan give nogle uheldige situationer med biler der kører hurtigt ind, og som de cyklende ikke når at se. Der skal sikres en god belysning i det nye kryds.

Løsningen med parkering langs med skellet synes mest hensigtsmæssig, da dette både medfører en mere direkte linjeføring af cykel- og gangstien og et samlet grønt område til skolen. Stien bør udformes med adskilte gang- og cykelstier.

Parcelvej

Parcelvej bør overvejes ensrettet for biler mellem Frederiksdalsvej og Virumvej i retning fra Frederiksdalsvej. I det mindste bør forbuddet mod indkørsel for biler ved Virumvej i tidsrummet 7.30 – 8.30 beholdes og udvides med tidsrummet 14.00 til 16.00. Desuden bør det tidligere besluttede indkørselsforbud fra Frederiksdalsvej til Parcelvej mellem 7.30 og 8.30 også indføres. Hastigheden på Parcelvej på dette stykke bør desuden nedsættes til maksimalt 30 km/t.

Virum Skoles Boldbaner – til højre det areal der skal benyttes til den nye institution

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Flere virksomheder på Virumgårdsvej har for nylig modtaget besøg fra..

Julestemningen breder sig i Lyngby, når Kuhlaukoret traditionen tro inviterer..

Læserbrev fra Regitze Storm, der er chokeret over på et..

Seneste nyheder