Åbent brev til Sofia Osmani om parkeringsforhold

For godt 3 år siden (juni 2022) havde Lindevangens Haveby for første gang nogensinde besøg af kommunens P-vagter, som uden varsel uddelte et større antal P-afgifter. Beboerne i området havde igennem årtier parkeret efter forholdene under hensyntagen til den bedst mulige adgang for gående, cyklende og kørende trafik. Vi forsøgte efterfølgende at indgå i en positiv dialog med afdelingen for Trafik og Mobilitet (TM),  men desværre forgæves. Overhovedet ingen vilje til forståelse for mulighederne på vores smalle veje, som var anlagt i 1936, hvor få havde bil og bilerne var mindre. I dag er vi tilbage, hvor det hele begyndte: Beboerne parkerer igen efter forholdene, skraldebilerne kan igen komme frem og alle benytter igen kørebanen som fortov (hunde-lufterne undtaget).

Siden har beboerne i Bondebyen været udsat for P-afgifter for parkering på P-pladser med dårligt vedligeholdte markeringer. P-pladser som havde været anvendt af beboerne igennem årtier, men som kommunen bevidst – og uden varsel – havde undladt at vedligeholde, fordi man på sigt havde andre planer.

Og senest har beboerne i Sorgenfrivænget for nylig været udsat for en behandling meget lig, hvad vi oplevede i Lindevangens Haveby. Udskrivning af P-afgifter uden forudgående varsel om ændret adfærd ift mange års praksis i området. Dette er sket uden hensyntagen til, at bebyggelsen er udstykket for 66 år siden og det involverede areal allerede dengang blev udlagt til parkering. Beboerne har derfor handlet i god tro, når de anvendte arealet til parkering.

I alle de ovennævnte tilfælde er beboerne blevet mødt med en arrogant holdning og total afvisning fra den ansvarlige i kommunen John Halkær Kristiansen (manden med tommestokken). Ingen forståelse for at ældre bebyggelser ikke er planlagt med udgangspunkt i nutidens parkeringsregler. Ingen anerkendelse af at beboerne på ældre private fællesveje kender deres eget område og derfor bedst selv kan løse udfordringerne med parkering og store renovationsbiler/redningskøretøjer. Ingen forståelse for at ældre mennesker med gangstativer og børnefamilier foretrækker asfaltbelagte vejbaner fremfor ujævne grusbelagte fortove med niveau-spring og brønddæksler. Og absolut ingen forståelse for at en positiv dialog med borgerne er bedre end en aggressiv “jeg ved bedre” holdning.

Hvor længe skal vi som borgere udsættes for denne adfærd?

Hvor længe vil du acceptere denne adfærd fra en kommunalt ansat?

3 kommentarer

3 reaktioner

  1. Vi kan også genkende udfordringen med parkering på Blomstervænget og har netop skrevet til kommunen om dette. Kommunen har bekræftet vores henvendelse og vi afventer næste skridt fra deres side. Vores kontaktperson er dog en anden person, så vi håber på bedre forståelse end det I er blevet mødt med.

  2. I 2022 gav den kommunale parkering et underskud på 200.000 i følge kommunen selv. Her hvor jeg bor går de specielt efter 10 meter reglen, hvilket er fuldstændig tåbeligt. Til gengæld er der dagligt 10 – 12 lignende overtrædelser der ikke blive skrevet på Frederiksdalsvej.
    Og som nævnt total mangel på dialog og en udvist arrogance ud over det sædvanlige. Prøv dog at tage ja hatten på og tag ud og kig på de faktiske forhold. Det er muligt at lover siger et, men kommunen er jo på ingen måde forpligtet til at skrive afgifter. Hvis uheldet er ude og der sker en ulykke så vil politiet uden tvivl skrive en sag og der vil blive umålt en straf for overtrædelse af færdselsloven.

  3. I den forestående revision af kommunens p-regler bør det tillades, at det ene af to fortove på smalle veje inddrages til parkering. På det andet parkeres efter forskrifterne. Mange veje i kommunen har kun fortov i den ene side, og det går jo udmærket.

    Samtidig bør kommunen pålægge Lyngby-Taarbæk Forsynings renovationsentreprenører at indsætte køretøjer, der passer til forholdene. På smalle veje bør indsættes mindre, smallere køretøjer, som dem der ses i København, hvor de henter affald inde i mellem- og baggårde. Idet Lyngby-Taarbæks nabokommunerne også har en del smalle veje, burde de smallere renovationsbiler sagtens kunne udnyttes fuldt ud ved siden af de almindelige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Relaterede artikler

Lyngby Boldklub har i dag sikret sig den 20-årige angriber..

Håndværkere knokler for at give Restaurant Furesøbad en tiltrængt overhaling..

Lyngby Boldklub og den belgiske back Renzo Tytens har fået..