Åbent brev vedr. Kaningården i Virum

Åbent brev til medlemmer af kommunalbestyrelsen, partier, kommunalforvaltningen og
borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune


I december sidste år inviterede kommunaldirektøren os, beboere på kommunens ejendom,
Kaningården, til et møde. Vi fik at vide, at kommunen agtede at opsige vores lejekontrakt og
ombygge Kaningården til bosted for særligt sårbare beboere. Kommunalbestyrelsen har
bevilget penge til at undersøge økonomien i denne plan. Så snart resultatet foreligger, tages
beslutningen, som sandsynligvis vil være, at vi opsiges, og får tre måneder til at flytte ud.
Inden det sker, vil vi bede jer overveje sagen nærmere, idet det ikke blot er en økonomisk
beslutning, men et politisk valg som af flere grunde er problematisk:

Lad os først og fremmest fastslå, at vi fuldt forstår ønsket om at hjemtage særligt sårbare
borgere ved at etablere et bosted for dem i kommunen. Hvad vi ikke forstår og ønsker at anke
imod er, at placere dette bosted på Kaninården uden seriøst at have undersøgt og
dokumenteret andre muligheder. Ifølge lejeloven, skal der være vægtige grunde til at opsige
lejemål, grunde som skal bevises, bl.a. ved at dokumentere, at man har undersøgt alternative
muligheder. Som politikere bør I sikre at det sker, inden I træffer en beslutning. Da
Kaningården vil blive meget dyr at ombygge til bosted, bør I både få undersøgt muligheder for
nybygning og for om- og tilbygninger til kommunale bygninger, som ikke bruges til beboelse.

Vi vil dernæst gøre jer opmærksom på, at Kaningården er et rigtigt dårligt valg til ombygning til
bosted for særligt sårbare borgere. At placere et sådant bosted midt i en oIentlig park er
malplaceret. Sårbare borgere skal bo under rolige forhold, men i parken mødes hundeejere,
børnehaver kommer og lader børnene lege på plænen og i buskene, der er konstant forældre
og børn ved gyngen, der holdes sommer- og vejfester og fastelavn, gartnernes store maskinef
kommer jævnligt, når græsset skal slås.

Det er også et dårligt valg, fordi Kaningården er en gammel bygning fra 1787, der er
bevaringsværdig i kategori 3. Forvaltningens idé om at ombygge den til fire separate boliger for
særligt sårbare beboere, vil kræve en total indvendig ombygning af den smukke gamle
herskabsbolig. Det vil stride med kommunens egen lokalplan for området, som siger, at der
maksimalt må være 2 boliger i Kaningården. Udvendigt, vil det kræve flere døre, som hver vil
kræve slisker, da bygningen har høj kælder. Vi betvivler, at dette kan gøres med bevarelse af
bygningens byggeskik, sådan som lokalplanen foreskriver. Det vil også kræve hække til
beskyttede haver til hver af de 4 boliger, hvilke ikke kan undgå at ødelægge synet af den meget
smukke bygning.

Kaningården har i snart 50 år været udlejet til Kaningårdens beboerforening, som fungerer
som et kollektiv. Vi har ansvaret for den indvendige vedligeholdelse. Vi betaler en høj husleje
og er derved en netto-indtægtskilde for kommunen. Vi behøver kun minimal service fra
kommunens ejendomskontor, vi har et godt forhold til kommunens parkafdeling og et godt
forhold til de mange borgere i kvarteret, som jævnlidt benytter parken. Spørg jer selv, hvorfor I
ødelægge noget der i så mange år har fungeret godt?

I et større perpektiv, vil en nedlæggelse af Kaningården som et af Danmarks ældste og mest
velfungerede kollektiver være i direkte modstrid med intentionerne i kommunens
bæredygtighedspolitik. Fællesskaber er en del af kommunens erklærede strategi og den blev
præsenteret som ”bæredygtighedsstrategien”, i 2019. Her nævnes det, at man vil bakke op
om fællesskaber og endda støtte disse med lokaler.

Fællesskaber har både sociale-menneskelige kvaliteter og miljømæssige fordele, hvorfor det
at bygge og bo i nære fællesskaber igen og igen bliver fremhævet som nødvendigt for
bæredygtigheden. Vores kollektiv er i det perspektiv interessant, fordi vi er et aldersintegreret,
moderne kollektiv med 10 voksne og 3 børn, hvor fællesskab og bæredygtighed bliver vægtet
højt. Miljømæssigt er vi et billede på, hvordan klima-aftrykket på vores jord kan minimeres. Vi
udleder betydeligt mindre CO2 pr. person sammenlignet med en traditionel boform.

Kommunen har tilbudt os genhusning i hver vores lejlighed, hvilket er den modsatte vej, end
det vi skal mht. bæredygtighed. Udover energibesparelsen er vores madspild er praktisk taget
ikke-eksisterende og vores omsorg og samarbejde for hinanden gør, at vi er i stand til at løse
en række problemer selv. I stedet for at opløse vores kollektiv ud fra en forsimplet økonomisk
kalkyle, burde I som politikere tage bæredygtigheden seriøst. Vi har en erfaring med at få et
bæredygtigt fællesskab til at fungere, som I og andre kan drage nytte af. Selv opfatter vi os
som en som et dannelsessted, hvor beboerne i en periode af deres liv bor og lærer, at nære
fællesskaber kan lade sig gøre, kan give store livskvaliteter, og fremme bæredygtigt forbrug.

Lyngby-Taarbæk kommune har i mange år har ligget stabilt som en af landets fem rigeste
kommuner, og råder over en bygningsmasse som ikke overgås af andre kommuner i Danmark.
Hvis ikke landets rigeste kan gå forrest i kampen for mere bæredygtighed og grønne alternative
boformer, så er det svært at se, hvordan vi kan gøre noget ved de alvorlige samfundsmæssige
problemer vi står med. Kommunerne bliver ofte beskrevet som frontløbere i bæredygtig
omstilling, men at placere en beskyttet institution på Kaningården og derved opløse vores
perspektivrige, bæredygtige fællesskab, vil være direkte bagstræberisk.

Til slut vil vi nævne, at vi i den foreløbige debat på de sociale medier, har set politikere udtale,
at kommunen naturligvis hellere vil bruge kommunale ejendomme til oIentlige formål end til
privat udlejning. Det rejser to spørgsmål, som I bør forholde jer til:

For det første, har det været naturligt, at LTK har brugt kommunale ejendomme til privat
udlejning og dermed indtægtskilde. Er angrebet på Kaningården det første skridt til ændring af
denne politiske holdning, således at de mange hundrede lejere i jeres ejendomme, kan se
frem til at få opsagt deres lejemål?

For det andet,
hvis det kun er vores kollektiv, som I ønsker opsagt og omdannet, hvad er så
jeres egentlige motiv til det? Siden 1994 har I flere gange forsøgt at opsige lejemålet, men med
forskellige begrundelser; salg af ejendommen, brug til kontorer, brug til flygtninge. Sådanne
skiftende grunde til at bringe lejemålet til ophør, udfordrer jeres aktuelle argument om, at et
bosted nødvendigvis må placeres på Kaningården, og får det til at fremstå som et påskud for
et mere generelt – og emotionelt – ønske om at få rådighed over Kaningården.
Vi vil selvfølgelig helst undgå en langvarig retssag mod jer, hvor retten skal vurdere, om I har
beviseligt vægtige grunde til at opsige lejemålet. Find dog en bedre løsning. Lad være med at
ødelægge det, vi har opbygget. Samarbejd med os. Eller sælg Kaningården til os.
Den 5. marts har I indkaldt til borgermøde om sagen. Fint initiativ! Vi kommer.


Venlig hilsen,

Kollektivet Kaningården

2 kommentarer

2 reaktioner

  1. Har I nogen forslag til alternativ placering af bosted eller alternativ genhusning af Jer for den sags skyld?
    Som forhenværende kb-medlem kan jeg bekræfte, at ejendommen Kaningården tidligere har været foreslået anvendt til forskellige behov kommunen har haft. Tidligere har det ikke virket optimalt, i det placeringen er meget speciel. Stor skønhedsværdi men ringe tilgængelighed. De forhold kan være anderledes nu, altså det kan være, at ejendommen er passende for det foreslåede formål. Jeg har kun perifert kendskab til sagen.
    Hvis I ikke allerede har gjort det, vil jeg anbefale Jer, at kigge listen over kommunale ejendomme igennem, for at se om der er alternativer til bosted. Det tvivler jeg dog på. Tilgengæld er der måske bedre muligheder for genhusning af Jer, som kommunen har overset. Måske Dyrehavegård, Lottenborg eller andre.

  2. De beboelser er en formue værd. Kommunen mangler penge og taler om skattestigninger. Det må da være nu, at de skal sælges.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

2 reaktioner

  1. Har I nogen forslag til alternativ placering af bosted eller alternativ genhusning af Jer for den sags skyld?
    Som forhenværende kb-medlem kan jeg bekræfte, at ejendommen Kaningården tidligere har været foreslået anvendt til forskellige behov kommunen har haft. Tidligere har det ikke virket optimalt, i det placeringen er meget speciel. Stor skønhedsværdi men ringe tilgængelighed. De forhold kan være anderledes nu, altså det kan være, at ejendommen er passende for det foreslåede formål. Jeg har kun perifert kendskab til sagen.
    Hvis I ikke allerede har gjort det, vil jeg anbefale Jer, at kigge listen over kommunale ejendomme igennem, for at se om der er alternativer til bosted. Det tvivler jeg dog på. Tilgengæld er der måske bedre muligheder for genhusning af Jer, som kommunen har overset. Måske Dyrehavegård, Lottenborg eller andre.

  2. De beboelser er en formue værd. Kommunen mangler penge og taler om skattestigninger. Det må da være nu, at de skal sælges.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

I uge 13 smelter fodboldverden og balletverdenen sammen, når Den..

Foto: BPN-foto Lørdag formiddag måtte Beredskab Øst, station Lyngby, rykke..

Bertram, Jeppe og Joshua fra 3m årgang 2016 med Pia..