Åbent hus på Virum Gymnasium – tak til alle

Præcis kl. 19.00 var alle på plads. Koret stod klar i forhallen, faglokalerne med lærere og elever var velforberedte til det kommende indtog af forventningsfulde unge med deres forældre. Guiderne med de røde trøjer stod smilende klar til at byde velkommen og som altid har forberedelserne været i gang i lang tid. Logistikken skal være i orden og uden den fælles indsats kører det ikke. Det gælder lige fra de vigtige pedeller til den øverste del af ledelsen.

Virum Gymnasium nærmer sig om nogle år 70 år. Vi er i den grad et gymnasium som er forankret i lokalsamfundet. Flere generationer har gået på Virum Gymnasium og det mærker man tydeligt på forældrenes kig på vores studenterbilleder på gangene. Gymnasietiden fylder meget i de flestes bevidsthed, derfor er det også så vigtigt at VG kan give eleverne en god faglig og social tryg gymnasietid. Ved vores jubilæumsarrangementer skinner glæden ved et godt gymnasieliv tydeligt igennem ved jubilarernes gensyn med hinanden. Næste sammenkomster for tidligere elever er VGV´s cafe kl. 19.00 torsdag den 27.februar og vores jubilæumsarrangement den 14.juni kl. 15.00 for 25, 40, 50 og 60 års jubilarer.

På scenen i vores VG-hal stod vores tidligere elev Christian Behrens klar med et flot lyd og lys set up sammen med hans stab. Det indledende program bød på en god dialog mellem konstitueret rektor Andreas Holmsted Olesen og vores to dygtige elevrådsrepræsentanter Mads og Laura om gymnasielivet både på det faglige og sociale plan. Vores kommende rektor Ida Friis fik også lige mulighed for at hilse på og talte lidt om STX og dannelse på tværs af fakulteter, og en oprigtig glæde ved hendes kommende job som rektor på Virum Gymnasium.

Musikeleverne og indslag fra årets musical gav et ekstra pift til programmet. Som elev på Virum Gymnasium har vi i flere år fokuseret på fællesskabet som en tryghedsskabende ramme. En facilitering af elevernes lyst til forskellige udvalg udenfor den faglige ramme har gjort, at vi nu har 15 forskellige elevudvalg. Udvalgene præsenterede sig kort på scenen og det gjorde de flot. Det kan være lidt nervepirrende at stå overfor en sal med ca. 800 besøgende.

Efter programmet i VG-hallen myldrede det ud med besøgende til studieretningsorientering, orientering om Team Danmark, fagenes præsentationer, boder med Talent- og interesse tilbud, orientering om Internationale aktiviteter, 1g elevråd som kunne fortælle om livet som 1g elev til akkompagnement af vores dygtige lærertrio, de mange udvalg sad klar i studiesalen og ikke mindst vores mange gymnasievejledere stod klar til at svare på spørgsmål.

Ved 22-tiden kunne alle elever og ansatte nyde en sodavand sammen på lærerværelset efter et velgennemført arrangement ved fælles indsats – tak for det!

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DEBAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler

Når tonerne af Joseph Haydns storslåede oratorium ”Skabelsen” lyder i..

Søndag d. 27 april afvikles Den Grønne Halvmaraton i kommunen...

Hockeyklubben Orient Lyngby var i påsken afsted for at deltage..