Lørdag den 5. september inviterer Kunstnernes Åbne Døre i Lyngby-Taarbæk indenfor til en eftermiddag med både billedkunst og musik i Den Gule Længe på Lyngby Hovedgade.
Fra kl. 13 til 16 er der åbne atelierer, hvor publikum kan komme tæt på kunstnerne og deres arbejde. Her kan man møde Julie Gade, Tina Hee og Anette Slaatto og opleve deres kunst i de omgivelser, hvor den bliver skabt.
Efter de åbne atelierer fortsætter eftermiddagen med musik. Fra kl. 16 til 16.40 giver fløjteduoen 02 en intimkoncert på den lille ø ved Den Gule Længe.
Arrangementet finder sted på Lyngby Hovedgade 1, 2800 Kongens Lyngby, og der er fri entré til både de åbne atelierer og koncerten.







