Hvordan kan du opdatere din garderobe uden at købe nyt? Eksperimentere med farver, der får dig til at stråle – uden at skade klimaet eller tømme kontoen? Få svarene til en eksklusiv aften på Villa Vi torsdag den 27. marts, når Another Closet inviterer til en inspirerende mode- og farveaften med fokus på bæredygtig livsstil.
Den anerkendte stylist og farveekspert, Anna Gudlaugsdottir fra Colour Queen, gæster Another Closet i Lyngby og deler sin viden om farveanalyse. Anna vil vise, hvordan du kan kombinere farver for at skabe en mere personlig og livlig garderobe.
Fra ejerskab til fællesskab
Med Another Closets simple deleordning er det muligt at forny garderoben hver måned – uden at købe nyt! Og uden dårlig samvittighed. 40 % af danskerne ønsker at købe mere bæredygtigt tøj, men kun 16 % gør det konsekvent, fordi de mangler praktiske løsninger. Cirkulær økonomi er en af de mest effektive måder at skabe et mere bæredygtigt samfund, og det åbner samtidig op for nye økonomiske muligheder.

Bæredygtig mode i fokus
Another Closet blev grundlagt i Roskilde og har nu ekspanderet til syv steder i Danmark. Bag konceptet står den lokale iværksætter Tina Werborg, som har skabt et medlemsbaseret fællesskab, hvor du kan låne tøj fra kvalitetsmærker hver måned – uden at belaste miljøet. For kun 149 kr. om måneden kan medlemmer låne tre stykker tøj og eksperimentere med nye looks.
“Jeg er vild med Another Closet, fordi det giver mig mulighed for at eksperimentere med min stil uden at købe nyt. Jeg har fået øjnene op for farver og snit, jeg aldrig ville have prøvet – og det føles fantastisk at være en del af en bæredygtig modekultur,” siger Nette Kaas Vestergaard, medlem af Another Closet fra starten.
Eventet holdes hos Villa Vi det perfekte sted til hygge og fællesskab.
Se mere på anothercloset.dk
Praktisk information
Dato: 27. marts
Sted: Kongevejen 61, 2800 Kongens Lyngby
Deltagelse: Gratis, men begrænset til 30 deltagere.
Link til billet: