Det er med STOR stolthed, at Cirkus Baldoni endnu en gang slår teltet op i Virum. Hele familiens cirkus er tilbage – og denne gang med et brag af en forestilling fyldt med international topklasse, humor og magi.
Cirkus Baldoni har fået 5 stjerner på Trustpilot og er blevet kaldt ”ÆGTE cirkus”. Og det er præcis, hvad publikum kan forvente, når Baldoni byder velkommen til sæson 2025 med guld, grin og Guinnessrekorder.
Hvornår og hvor?
Cirkus Baldoni besøger Virum:
Lørdag den 23. august kl. 14.00
Søndag den 24. august kl. 15.00
Teltet rejses på Furesøvej 39 (for enden af Furesø Parkvej).
Et show i verdensklasse
Årets forestilling er sammensat, så den kan samle hele familien – børn, forældre og bedsteforældre – til en eftermiddag fyldt med grin, spænding og magi.
Forestillingen er helt uden dyr, men med artister i verdensklasse fra hele Europa. I år kan Baldoni præsentere en modtager af Guldklovnen ved den internationale cirkusfestival i Monte Carlo – cirkusverdenens svar på en Oscar.
Glæd jer også til nervepirrende luftakrobatik, eminente jonglører, balancekunst på højt niveau, musik, dans og selvfølgelig masser af morskab og latter.