Kurset afholde fra 10. februar – 14. februar.
Holdet åbner for tilmelding 27. august kl. 18.00
Holdet åbner for tilmelding tirsdag 27. aug. 2024 kl. 18:00
Beskrivelse
Dit personlige fotografi
På dette hold i vinterferien, kan du sammen med fotograferne Freja og Mette Wille arbejde med fotografiske temaer og billedbehandling ud fra forskellige spændende opgaver indenfor naturfotografiet, portrætfotografiet, gadefotografiet og det iscenesatte fotografi.
Vi arbejder både med dokumentariske projekter, som fortæller om dit liv og din hverdag og
med fotografiet som en måde at undersøge mystik, følelser og kreative udtryksformer på.
Du lærer om kamerateknik, billedets opbygning, digital billedbehandling og kan også fordybe
dig i mere eksperimenterende kunstneriske udtryksformer som at arbejde med collage med
dit eget billedmateriale, som du også kan bygge videre på med tegning, maleri og tryk, hvis
du har lyst til det.
Det er DIT udtryk der er i fokus, og du får plads og redskaber til at udvikle dit eget
personlige billedsprog med masser af individuel vejledning undervejs, så alle kan være med :-)
Vi arbejder skiftevis ude på lokationer på fælles ture og i skolens medielokale. Vi arbejder
både med fælles og individuelle temaer og har mulighed for at dele os i mindre grupper, hvor
du kan fordybe dig i det, du brænder for.
I slutningen af ugen udvælger vi værker til en udstilling, hvor I har mulighed for at invitere
familie og venner ind for at se, hvad vi har arbejdet med.
Hvis du har adgang til et spejlreflekskamera, må du meget gerne tage det med, så du kan
lære at bruge det. Ungdomsskolen udlåner kameraer, hvis du ikke har dit eget :)
Freja Wille har taget grunduddannelsen som teknisk fotograf og har en bachelor i film- og
medievidenskab. Hun arbejder som fotograf og videoproducer på Det Juridiske Fakultet på
Københavns Universitet og er freelancefotograf.
Mette Wille er kunstuddannet og læreruddannet med en pd i billedkunst og æstetik og har en
masterclass i kunstfotografi. Som billedkunstner arbejder hun til dagligt tegning, maleri og
fotografi og underviser i billedkunst i folkeskolen, på gymnasiet og laver kunstkurser og
kulturarrangementer.
Se mere hos arrangøren →