Onsdag 23. oktober kl. 19.00-21.00 kan du deltage i en aften med bogaktuelle Emma Holten, som med udgangspunkt i sin bog ”Underskud – om værdien af omsorg” vil argumenterer for, at meget af det, som gør os til mennesker og meget af det, som vi værdsætter – ja, faktisk ikke kan klare os uden – ikke har en plads i den økonomiske diskurs. I dette foredrag åbner Emma, op for en dialog om værdisættelsen og italesættelsen af disse helt centrale punkter.
Økonomi er, i modsætning af hvad mange tror, ikke en eksakt videnskab, og økonomer er ofte uenige. Alligevel lægger den i høj grad grund for vores opfattelse af hinanden og vores måde at indrette samfundet på.