DATO: 3. september 2025 |
Slutdato: 18. december 2025

Ny udstilling sætter fokus på venskaber og poesi i Lyngby-Taarbæk

Stadsarkivet Frieboeshvile inviterer til åbningen af udstillingen Venskaber og Poesi onsdag den 3. september 2025 kl. 16.00-17.00. Udstillingen dykker ned i poesibøgernes univers og sætter med lokalhistorisk blik fokus på, hvad indholdet i disse bøger har fortalt om relationer og værdier i Lyngby-Taarbæk fra 1850 til 1980.

Gæsterne kan opleve udvalgte vers og hilsner, som piger og drenge, kvinder og mænd har skrevet til hinanden gennem tiden. Temaerne spænder bredt – fra patriotiske og religiøse budskaber til kærlighed, trofasthed og humoristiske minder.

Udstillingen giver et indblik i, hvordan venskaber og normer har udviklet sig i lokalområdet. Den vises på Stadsarkivet Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade 2, 2800 Kgs. Lyngby, og kan opleves frem til den 18. december 2025.

Åbningstider:
Tirsdag -Torsdag kl. 14 – 16
Lørdag kl. 10 -14

Se mere hos arrangøren →

480804292_1185540306913149_9104910482552956452_n

STED:

Stadsarkivet Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade 2