Læn dig ind i de lyse nætters duftende landskab og nyd lyden af sommerdrømme og Sankthansmagi, når Nordglød Kammerkor hylder midsommeren og den nordiske natur. Nordglød synger lyriske sange af digtere og komponister som Frank Jæger, Johannes V. Jensen, J.P. Jacobsen, Bernhard Lewkovitch og Carl Nielsen og et lille drys svensk sommermagi.
Erfarent a capella kor med nordisk tone Nordglød Kammerkor er et ambitiøst amatørkor med base i Virum. Koret har 32 sangere og synger klassisk kormusik i 4-8-stemmige arrangementer – oftest a cappella. Nordgløds ambition er at formidle vigtige, aktuelle budskaber i et klassisk, nordisk tonesprog og på den måde skabe forbindelse mellem den klassiske musik og en moderne hverdag. Lyden er ren, ensartet og afbalanceret og klinger af de kontraster, vi omgiver os med i Norden. Lyset og mørket. Glæden og melankolien. Det skrøbelige og det voluminøse.
Nordgløds faste dirigent og kunstneriske leder er Karen Ertbølle Madsen. Karen er uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har udvalgt alle sangere i koret med den rene, nordiske klang som ideal.
Praktiske informationer Sorgenfri Kirke søndag 22. juni 2025 kl. 16:00 – 17:00
Pris: 75 kr via Billetto. Evt. overskydende billetter sælges i døren til 100 kr.