Den 29. oktober 2025 kl. 19-21.30 afholdes der valgmøde i Virum Hallerne som optakt til
kommunevalget d. 18. november. På valgmødet vil samtlige politiske partier, der stiller op til
kommunevalget, være repræsenteret. Valgmødets dirigent er redaktør for avisen Det Grønne
Område, Jesper Bjørn Larsen. Valgmødet er arrangeret af BiS (Borgergrupper i Samarbejde).
Valgmødets temaer:
- Byudvikling og borgerinddragelse i lokalområderne
- Vores natur, bæredygtigt byggeri og boligpolitik
- Transport og parkering – trafikhandlingsplan
- Byudvikling og borgerinddragelse i lokalområderne
Kommunen er kendetegnet ved et markant bycentrum med et stærkt handelsliv og en række
lokalområder med egne karakteristika, dvs. et bredt spektrum af detailbutikker, kulturaktiviteter
samt offentlige og private serviceydelser mv.
Kommunen består af en række lokalområder, der alle har deres særkende eller kulturmiljø. Disse
kulturmiljøer omfatter bydelens identitet og særlige værdier – historiske, landskabelige,
arkitektoniske og ikke mindst borgernes opfattelse af bydelens egenart og værdier.
De seneste år har mange borgere fokuseret på de 5 B’er: Byudvikling, Bygningskultur,
Borgerinddragelse, Borgerengagement, Bæredygtighed. Borgernes engagement ses konkret i
publikationerne ”Hvad gør Sorgenfri til noget særligt?” (2017) og ”Sorgenfrivang – et kulturmiljø”,
(2019), ”Furesøkvarteret gennem 100 år” fra 2022, en bog om ”Lundtoftes landskabs- og
bygningskulturværdier” udkommer januar 2026, og Hjortekær Grundejerforening har netop udgivet
bogen ”Historier Mennesker Steder Hjortekær i 100 år ”.
Lyngby-Taarbæk kommune har i stigende omfang eksperimenteret med borgerinddragelse,
eksempelvis i dialogproces omkring udviklingen af Sorgenfri Torv (2019) og den omfattende
borgerinddragelse i udviklingen af Kgs. Lyngby Centrum (2023-24). Derudover, har der været
dialog mellem kommunen og lokale foreninger/borgergrupper i forbindelse med byudvikling i flere
af kommunens kvarterer, ofte grundet henvendelser fra borgergrupperne. Det er BiS vurdering, at
udviklingen nu er dér, at det er behov for mere struktureret og vedvarende borgerinddragelse i
omfattende byudviklingsprojekter. Dette er f.eks. væsentligt i byudvikling i områder af værdi som
kulturmiljøer, så som Sorgenfri Torv og Lundtofte Landsby.
Kommunen har senest i årene 2022-2025 haft et Bæredygtighedsudvalg med deltagelse af primært
erhvervslivet og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Udvalget afsluttede sit arbejde med
anbefaling af, at en lang række bæredygtighedsinitiativer implementeres i de kommende år. I den
2
sammenhæng vil det også være oplagt med en styrket borgerinddragelse i det fremtidige
bæredygtighedsarbejde. - Vores natur, bæredygtigt byggeri og boligpolitik
LTK er en af landets grønneste kommuner, hvilket for rigtig mange borgere har stor betydning.
Positionen indebærer pligt til at pleje og sikre en bæredygtig udvikling af det grønne.
Områdets værdier er imidlertid truet, især er søer og vandløb forurenet i en grad, der kræver
rensning. Retableringen af Fæstningskanalen som vandreservoir måtte eksempelvis opgives. Mange
fredede områder får ikke den pleje, som plejeplanerne beskriver.
Boligmassen i Kongens Lyngby afspejler den historiske udvikling. Vi har få rigmandsvillaer fra den
tid, hvor rige københavnere byggede landsteder. De står i dag som kulturelle samlingspunkter, fx
Sofienholm, Marienborg og Frieboeshvile. Kommunen har mange privatejede villaer, rækkehuse og
et ret stort antal almene boliger. De almene boliger spænder fra række- og punkthuse i en til tre
etager, til etagebyggeri på op til 14 etager, som indeholder en blanding af ungdoms-, familie- og
ældreboliger. I de senere år er der bygget en del private udlejningsejendomme, og planerne for de
nyudlagte områder stiler mod privat udlejning eller salg.
Udviklingen mod en velhaverby og dermed bort fra botilbud til lav- og mellemindkomst grupper
betyder, at mange borgere i kommunen ønsker at beholde det varierede boligtilbud, som også
omfatter almene familieboliger. Yderligere er det et påtrængende ønske, at sikre flere botilbud til
ældre i form af plejehjem, beskyttede boliger og seniorbofælleskaber til alle samfundsgrupper. Der
er behov for en kommunal boligpolitik.
Kommunen er på det nærmeste fuldt udbygget. Hvis der rives ned og bygges nyt, skal det nye
udformes efter områdets eksisterende karakter og helhed – det giver balance.
Byggeriets udformning skal ske under hensyntagen til den vedtagne Arkitekturpolitik. I den
forbindelse, bør det diskuteres, hvilke tiltag kommunen kan lave for at tilskynde private borgerne til
at vælge mere bæredygtige løsninger. Det er et stadigt voksende problem, at små og gamle villaer i
parcelhuskvartererne opkøbes med henblik på nedrivning og opførelse af nye huse – oftest
typehuse. I forbindelse med byggeri af de nye huse ryddes haverne totalt for beplantning, og store
markante træer fældes. En anden hastigt tiltagende tendens er, at forhaverne i parcelhus- og
rækkehusområderne omlægges, sådan at de grønne haveprægede forhaver erstattes af ren
flisebelægning uden beplantning. Konsekvensen er, at lokal afledning af regnvand forhindres, og
regnvandet flyder direkte til kloakken. En anden konsekvens er, at kvarterernes ellers grønne
havepræg forsvinder og erstattes af et ’stenet’ cementgråt billede. Hvordan kan Lyngby-Taarbæk
kommune påvirke eller begrænse denne udvikling i en bæredygtig retning, hvor husene søges
renoveret/ombygget snarere end totalsaneret, samt opmuntre haveejere til at beskytte boligområdets
grønne præg? - Transport og parkering – trafikhandlingsplan
Trafikbelastningen på en række af kommunens veje øges voldsomt i disse år. Flere og flere familier
får to biler. Især i morgen- og aftenmyldretiden opstår der kødannelser, nogle steder med så lange
køer, at trafiksikkerheden bringes i fare. Trods forbedringer i den kollektive trafik tyder alt på, at
også biltrafikken øges yderligere i de kommende år.
Parkeringsforholdene er også blevet stærkt forringede. På en række veje ved skoler og
uddannelsesinstitutioner medfører kantstensparkering en uoverskuelig trafikafvikling.
Mulighederne for pendlerparkering ved kommunens S-togs stationer er helt utilstrækkelige, hvilket
gør den offentlige transport mindre tilgængelig og attraktiv. Også cykelparkeringen ved stationerne
og områder i det centrale Lyngby bør forbedres, f.eks. med muligheder for parkering af
(el)ladcykler, der i stigende omfang bruges til børnetransport og indkøb.
Trafik- og parkeringsforhold bliver som regel undersøgt i de sene faser af byudviklingsprojekter,
dvs. efter at man har besluttet hvor og hvor meget der skal bygges. I stedet for kunne man bruge
omvendt tilgang, hvor man begynder med at analysere, hvor stor ekstra trafik- og parkering et
område kan bære.
Der er behov for grundige analyser af den forventelige udvikling i såvel cykel- som biltrafikken og
for udviklingen i parkeringsbehovet, som grundlag for udarbejdelsen af en trafikhandlingsplan for
kommunen. - Arrangør:
BiS – Borgergrupper i Samarbejde
Som består af:
Boligselskabernes Samarbejdsudvalg (repræsenterer ca. 6000 familie-, ældre- og ungdomsboliger, med ca. 10.000
beboere)
Bygningskultur Foreningen i Lyngby Taarbæk
Virum Grundejerforening
Furesøkvarterets Grundejerforening
Kollelev Grundejerforening
Åbrinkens Grundejerforening
Grundejerforeningen I.H. Mundts Vej syd
Lundtofte Borgerforening
Borgerforeningen Vores Sorgenfri
Danmarks Naturfredningsforening – Lyngby
