Foto: David Rønne
Forleden mødte jeg en arrig, gammel dame på Lyngby Hovedgade, mens jeg uddelte Enhedslistens valgpjecer. Og der var gode grunde til at hun var vred. Først og fremmest var hun frustreret over den hjælp, der ydes til ældre mennesker som ikke kan klare dagligdagen på egen hånd og derfor får hjælp i hjemmet eller er flyttet på plejehjem. Vi blev hurtigt enige om, at det ikke er værdigt, når gamle udstyres med en ble-chip der skal fortælle hvornår bleen skal skiftes, når dementes pårørende ikke får den nødvendige støtte eller når hjemmehjælpen har alt, alt for travlt.
Jeg tror stort set alle kandidater til kommunalvalget er enige i behovet for forbedringer af ældreplejen. Flere ansatte, satsning på uddannelse, efteruddannelse og fastholdelse af personale, mere kontinuitet med faste teams, bedre normeringer og flere aktiviteter på plejehjemmene.
Men jeg er desværre også overbevist om, at der ikke kommer til at ske det store efter valget. For de økonomiske rammer, som Folketinget lægger ned over kommunerne, er meget stramme. Pengene til velfærd følger ikke med den generelle velfærdsstigning og ældreplejen er et lavtlønsområde der taber i kampen om arbejdskraften. Mange kommunalpolitikere glemmer belejligt at deres egne partier på Christiansborg er ansvarlige for håbløse økonomiske rammer, der betyder at lokale valgløfter aldrig vil blive indfriet.
Enhedslisten kæmper i Folketinget for flere penge til den kommunale velfærd. Lokalt mener vi, at kommuneskatten skal hæves, medmindre Christiansborg tilfører flere midler til velfærden. Kun sådan får vi en værdig ældrepleje. Det er ikke en ideel løsning, for en skattestigning rammer mennesker med lave indkomster på pengepungen. Og Folketinget har indført ”dummebøder” de første 3 år efter en skattestigning, der fratrækkes skatteindtægten før vi kan bruge penge på velfærdsforbedringer. Men skattestigning kan blive en nødvendig vej at gå.
Den arrige gamle dame på Hovedgaden havde for øvrigt også en anden vigtig pointe. Hun var allerede 5 uger før valgdagen træt af håbefulde kandidater og deres valgløfter. Hun efterspurgte en ægte og ærlig dialog mellem borgere og politikere i hele valgperioden – ikke kun hvert 4. år. Også her er der plads til forbedring og jeg håber alle partier kan samles om den målsætning. I modsætning til mange andre valgløfter er det gratis.
