Forældre og naboer kan i en offentlig høring sige deres mening om kommunalbestyrelsens plan om at indrette en daginstitution i to ejendomme på Skolebakken, som ejes af kommunen
Kommunalbestyrelsen ønsker at opføre en ny daginstitution i Virum, og har sendt et længe ventet og meget omdiskuteret forslag høring. Det drejer sig om at opføre en ny daginstitution til 136 børn i et område ved Skolebakken og Parcelvej – overfor Virum Skole. Derudover ønsker kommunen at fremskaffe udendørs arealer til brug for daginstitution og skole, samt til parkering, stier og lege- og opholdsarealer.
For at kunne gennemføre disse planer skal der vedtages en Lokalplan 297 for området ved Skolebakken/Parcelvej og et forslag til Kommuneplantillæg 4/2021.
Høringen løber fra den 9. oktober til og med den 4. november 2024. Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling. Kommunen gør opmærksom på, at indholdet af alle høringssvar bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside med afsenders navn, adresse, e-mail og resumé af høringssvaret. Ved navne- og adressebeskyttelse vil disse informationer ikke blive offentliggjort.Send en mail til lokalplan297@ltk.dk eller skriv til kommunalbestyrelsen, Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby.
Borgermøde den 4. november
I forbindelse med den offentlige høring inviterer kommunen beboere og grundejere i nærområdet til borgermøde om lokalplanforslaget. På mødet kan du høre mere og stille uddybende spørgsmål til forslaget. Inden den officielle mødestart vil der fra kl. 18.30 (Virum Skole – lokale K2) også være mulighed for at se tegninger af lokalplanprojektet m.v. og stille spørgsmål til forvaltningen.
Der har blandt forældre og naboer været udtrykt mange bekymringer i forhold til den nye daginstitution. Bekymringerne har bl.a. drejet sig om skolevej og støj. Vil skolevejen være sikker nok? Hvordan vil være støjniveauet være på dette sted, hvor det i forvejen er højt?
Billetekst: Visualisering af den nye daginstitution på Skolebakken i Virum
Foto: Nova5 Arkitekter
Du kan læse mere om lokalplanforslag i vort tidligere indlæg her